Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive vil have politiskole

18-11-2015 KL. 09:07
En ny afdeling af Politiskolen skal placeres i det vestlige Danmark. Den eksisterende afdeling ligger i Brøndby. Arkivfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Skive Kommune har budt på en ny afdeling af Politiskolen..
Det er sket i et brev til justitsminister Søren Pind (V).
Brevet blev sendt, inden regeringen satte nye adresser på flytning af statslige arbejdspladser for at skabe en større balance i Danmark. Men en mulig ny afdeling af Politiskolen er der endnu ikke sat adresse på.
Flere byer i Jylland har tilbudt at tage en ny mulig ny politiskole. Herning er formentlig blandt favoritterne. Men Skive har temmelig meget at byde en politiskole på.
Det fremgår af borgmester Peder Christian Kirkegaards og kommunaldirektør Per Mathiasens brev til Søren Pind.
De to peger blandt andet på, at Skive Kaserne har masser af ressourcer, som kan komme en politiskole-afdeling i Skive til nytte. Kasernen rummer blandt andet Ingeniørregimentet, Totalforsvarsregion Midtjylland, og Hjemmeværnets Uddannelsescenter. Ingeniørregimentet er hjemsted for ammunitionsrydderne, der mange gange hvert år rykker ud for at støtte Politiet.
Tirsdag indgik Folketingets borgerlige partier og Socialdemokraterne en politiaftale, som tilfører politiet flere penge. Aftalen indebærer blandt andet, der skal uddannes 300 ekstra politibetjente over de kommende to år. Dansk Folkeparti har krævet 2000 ekstra betjente over de kommende 10 år. Det Konservative Folkeparti 1500.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland