Gå til hovedindhold
Lokalt

Student og sosu-assistent på samme tid

08-01-2016 KL. 16:19
Gymnasiets rektor, Marianne Mide Michelsen, og sosu-skolens direktør Jens Kolstrup glæder sig over til august at byde de første elever på den nye »to i én-uddannelse i Skive«, EUX sundhed og pædagogik, velkommen. Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Elever på Social- og Sundhedsskolen i Skive får nu mulighed for at uddanne sig til social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent og samtidig tage en studentereksamen.
SOSU-skolen har indledt et samarbejde med Skive Gymnasium & HF om fra august at tilbyde en helt ny ungdomsuddannelse i Skive, EUX sundhed og pædagogik.
En eux-uddannelse kan betegnes som en »to i én-uddannelse«, og det er først her fra årsskiftet blevet muligt for sosu-uddannelserne at tilbyde det.
- Vi har set eux brede sig på både tekniske skoler og handelsskoler, og vi er rigtig glade for, at vi nu også kan komme i gang og kan udbyde både en faglig uddannelse og en studentereksamen, siger Jens Kolstrup, direktør på den lokale sosu-skole. Også gymnasiets rektor, Marianne Mide Michelsen, glæder sig over det nye samarbejde, som skolerne håber på sigt vil være med til give et boost til lokalområdet og løfte uddannelsesniveauet.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland