Gå til hovedindhold
Lokalt

250 dyster om DM i skak i Vridsted

09-04-2016 KL. 13:03
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Der bliver tænkt, så det knirker i Vridsted i denne weekend.
Vestfjends Skoleskak er nemlig vært for DM i skak for hold, og flere end 850 skakkampe er på menuen på Vestfjendsskolen og i Vestfjendshallen.
Omkring 30 skoler fra hele landet er repræsenteret, og de mange deltagere ankom til Vridsted fredag aften og tager først af sted igen søndag.
- Sidste år prøvede vi at afholde DM for piger, og det var stort med 60 deltagere. Men det her er det største arrangement, vi har stået for. Vi er oppe på flere end 250 deltagere, og mange af dem har deres forældre med, så der er godt gang i den, fortæller turneringsleder Morten Sørensen.
Deltagerne og deres forældre sover rundt omkring i skolens klasseværelser, mens bespisningen foregår i forsamlingshuset. Lørdag aften er der helstegt pattegris på bordet.
Vestfjends Skoleskak stiller selv med tre hold, og de to bedste hold i de to største aldersgrupper, som er op til 6. og 10. klasse, kvalificerer sig til de Nordiske Mesterskaber for hold.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland