Gå til hovedindhold
Lokalt

P-pladser ærgrer politikere

01-07-2016 KL. 09:17
Et forslag om en lokalplan præsenterer blandt andet denne mulighed for at udvikle et rekreativt område ved hotel og å i Skive. Forslaget rummer også mulighed for at etablere parkeringsplads lige bag den mulige »trappe« ned mod åen. Dén del bekymrer nogle.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Medlemmer af Skive Byråd bryder sig ikke om, at der bliver etableret parkeringspladser i haven ved Gl. Skivehus ved Skive Å.
Skive Byråd godkendte tirsdag et forslag til en lokalplan for området, som nu bliver sendt ud til høring.
Blandt målene med planforslaget er at gøre området ved Hotel Skivehus og Skive Å mere attraktivt at opholde sig i. Desuden skal den kommende lokalplan gøre det muligt at indrette erhvervs- og turistkontor i den gamle og bevaringsværdige hotelbygning ved åen, som Skive Kommune købte for et par år siden. Endvidere vil Hotel Skivehus få mulighed for at erstatte et forfaldent hus ved åen med et hus med 12 lejligheder.
Men der er ikke megen plads i området. Hotel Skivehus vil klare p-udfordringen ved at lave en p-kælder under huset med de 12 lejligheder. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter får også brug for p-pladser, og de foreslås indrettet ved at udvide med parkeringsplads i en del af den bevaringsværdige bygnings »have« ud mod Østerbro.
- Det er måske gået for hurtigt med at lave det forslag. Jeg kan ikke acceptere, at der skal være parkeringspladser i Gl. Skivehus’ have. Det vil være at skyde sig selv i foden. Når vi sender et forslag til en lokalplan i høring, er det vores bedste bud på indretningen af et område. Dette er ikke mit. Jeg foreslår de parkeringspladser taget ud af forslaget, sagde Ditte Staun (R), Skive.
- Jeg støtter Ditte Staun. Med denne plan har vi en mulighed for at udvikle Skive by og støtte de planer, vi har om at udvikle byen langs åen. Det vil være synd at lægge parkeringspladser i det flotte område, sagde Anders Bøge (SF), Skive.
Kun Ditte Staun, Anders Bøge og Frits Laursen (løsgænger), Vile, stemte for, at de nævnte parkeringspladser trækkes ud af forslaget. Det faldt derfor. Herefter stemte hele byrådet for det samlede forslag, som det igen skal behandle, når høringen er færdig.
Poul Holmgaard (DF) tog forbehold for forslaget i Teknik- og Miljøudvalget.
Han er bekymret for udkørslen fra den muligvis kommende parkeringsplads, som det kun bliver muligt at svinge til højre fra, når man kører ud på Østerbro.
- Jeg tog forbehold, så jeg kan sige, der kan I se, hvad jeg sagde, når der sker en ulykke, sagde Poul Holmgaard.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland