Gå til hovedindhold
Lokalt

Musik og flere økovarer til kunderne i Fakta

27-07-2016 KL. 12:55
Her ses Simon Eskildsen, souschef i Fakta i Asylgade i Skive, i den moderniserede butik, der blandt andet har fået plads til flere økologiske fødevarer. Inden året er omme, vil alle fire Faktaer i Skive være moderniseret. Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Buitikskæden Fakta er i gang med at forny alle kædens 420 butikker.
To af Skives fire Faktaer er nu blevet fornyet, og de resterende bliver det senere i år.
Der kommer afdæmpet musik i butikkerne, ligesom ekspeditionen ved kasser bliver hurtigere.
- Det nye Fakta giver en række ekstra fordele til vores kunder, som har en ting til fælles: Vi vil gøre det mere usvært for vores kunder at få bedre mad i det daglige, siger salgschef Susanne Pedersen, Fakta.
Fakta på Egeris Torv og senest Fakta i Asylgade i Skive er blevet fornyet. Det krævede halvanden uges lukning af butikken i Asylgade at gennemføre moderniseringen.
- Vi har blandt andet fået nye områder til økologiske varer og bake off, som vi får brød til fra Schulstad hver morgen. Vores kunder giver udtryk for, de er glade for den fornyelse, vi har gennemført, men det kræver selvfølgelig lidt tid at lære den nye butik at kende, oplyser Simon Eskildsen, souschef hos Fakta i Asylgade.
I september vil Fakta på butikstorvet i Resen blive fornyet, og senere i år kommer turen til Fakta på Dalgas Torv i Skive. Moderniseringen af butikken i Resen kommer til at kræve to lukkede dage, mens det endnu ikke er afklaret, om butikken på Dalgas Torv kommer til at kræve lukning af butikken.
Moderniseringen af Fakta-butikkerne har i høj grad fokus på fødevarer. Fakta vil gøre det nemmere for kunderne at spise bedre.
Frugt- og grønt-afdelinger gøres større og udvides med flere økologiske varer, bær og sæsonaktuelle varer. Rytmer og rutiner i butikkerne bliver ændret, så kunderne sikres friske varer. Udvalget af kød bliver større i de nye butikker.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland