Gå til hovedindhold
Lokalt

Her er Danish Crowns vision for slagterigrunden

21-09-2016 KL. 14:17
Denne illustration viser, hvordan Downtown City Skive ser ud nu. Projektet byggeri høj grad på eksisterende bygninger på slagterigrunden i Skive. Eneste helt nye hus i det er et 10-12 etager højt hus med lejligheder på hjørnet af Brårupgade og Viborgvej. Danish Crown og arkitekt Bo Christensen er i høj grad åbne over for forslag til ændringer og samarbejde om det videre arbejde med projektet. Illustration: Arkitektfirmaet Bo Christensen, Skjern
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Tirsdag præsenterede Danish Crown Skive Byråd for en ny bydel i Skive: Downtown City Skive.
Den skal etableres på slagterigrunden i Skive, som Danish Crown ejer. Slagterigrunden har ligget tom, siden Danish Crown lukkede slagteriet i Skive i januar 2009.
Downtown City Skive er en arbejdstitel på projektet. Det er lavet af arkitektfirmaet Bo Christensen, der blandt andet også arbejder sammen med Danish Crown om udvikling af et tidligere slagteri i Skjern.
Bo Christensen præsenterede i går Downtown City Skive for Skive Byråd sammen med Ejner Søby, finanschef hos Danish Crown, og Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown. De oplevede, at medlemmerne af Skive Byråd tog rigtig godt imod det, de kom med.
- Med den modtagelse af forslaget, medlemmerne af Skive Byråd gav det, er jeg ikke i tvivl om, at det vil blive hjulpet godt på vej af byrådet, siger Jens Hansen.
Projektet bygger i høj grad på eksisterende bygninger på slagterigrunden. De skal bygges om og sættes i stand. I forslaget indgår blandt andet mellem 40 og 80 boliger, mulighed for ikke støjende erhverv, aktivitetslokaler til unge, lokaler til for eksempel genbrugsbutikker, en basar og foreninger, mulighed for billig overnatning, et spisested eller forsamlingshus.
Eneste helt nye hus i projektet er et hus på 10-12 etager til lejligheder og en dagligvarebutik i stueetagen. Det skal ligge på hjørnet af Brårupgade og Viborgvej og fungere som vartegn for bydelen.
Blandt fordelene ved at bruge eksisterede bygninger er, at det bliver meget billigere at modernisere ejendommen frem for at rydde den og bygge nyt. Desuden kan man bevare noget historie.
- Bygninger på slagterigrunden er i god stand, selv om de har stået tomme nogle år. Det fremmer mulighederne, at man tager udgangspunkt i eksisterede bygninger. Hertil kommer, at vi vil kunne skabe noget, som vil være inden for rækkevidde for mange på grund af forholdsvis lave huslejer, siger Bo Christensen.
Danish Crown og Bo Christensen håber, at borgere og investorer i Skive Kommune vil engagere sig. De er helt af gørende for at få realiseret Downtown City Skive.
- Vi er åbne over for alle de idéer og tanker, borgere i Skive har om det her, understreger Ejner Søby.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland