Gå til hovedindhold
Lokalt

Stor pris uddelt i Skive

03-12-2016 KL. 18:33
Foto: Lindy Jørgensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Lørdag eftermiddag blev litteraturprisen Schadeprisen på 100.000 kroner for første gang uddelt på Krabbesholm Højskole i Skive.
Skive Kommune har doneret pengene til prisen, som Krabbesholm Højskole har etableret i samarbejde med Jyllands-posten.
Priskomitéen valgte at dele prisen mellem Ursula Reuter Christiansen for Skarpretteren, en bog og en udstilling, som hun har lavet i samarbejde med Gitte Boreng (tekst) og Louise Sidenius (layout), og Kasper Hesselbjerg for værket Salatfeber.
- Det er en stor dag for Krabbesholm Højskole og for Skive Kommune. Det er forhåbentlig også en stor dag for litteraturen i Danmark, sagde Krabbesholm Højskoles forstander Kurt Finsten under sin velkomst til prisuddelingen.
- Det er opløftende at opleve, at der er så stor en interesse for litteratur i Skive. Der er ikke nogen anden by i Danmark, der har en pris som Schadeprisen, sagde Kurt Finsten.
Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard overrakte prisen til vinderne.
Han roste Krabbesholm Højskole for at have taget initiativ til prisen. Peder Christian Kirkegaard sluttede sin tale med et smil:
- Jeg ved ikke, om Skive er Danmarks litteratur-by nummer ét, men vi er godt på vej.
På billedet her ses fra venstre Peder Christian Kirkegaard, Kasper Hesselbjerg, Ursula Reuter, Louise Sidenius, Gitte Boreng og Kurt Finsten.
Den nye pris er opkaldt efter forfatteren Jens August Schade, der blev født og voksede op i Skive.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland