Gå til hovedindhold
Lokalt

Politiet undrer sig: 78 sigtelser var ikke nok til fængsling

12-12-2016 KL. 10:07
Betjent fra færdselspolitiet stopper en bilist i Skelbækgade i København fredag d. 4 november 2016. I anledning af årets julebryg vil politiet i hele landet tjekke bilisters alkoholpromille. (se Ritzau historie 031825). Juleøl og bilkørsel er en dårlig cocktail. Politiet igen i år en målrettet indsats mod spirituskørsel i dagene omkring J-dag, dagen hvor Tuborgs juleøl frigives. 4. november 2016.. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
En 32-årig mand fra Skive blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør med ikke mindre end 78 sigtelser for blandt andet tyveri, bedrageri og kørsel i narkopåvirket tilstand.
Manden blev efterfølgende løsladt, men er fortsat sigtet.
Politiet anholdt manden fredag 11.45 på havnen i Skive.
- Han er påvirket af narko og har et lille barn i bilen, oplyser politikommissær Lars Mikkelsen.
Manden var desuden i besiddelse af 5,47 gram amfetamin og 7,4 gram kokain.
Politiet havde fået et tip om tyvekoster gemt på havnen, og det var i den forbindelse de fandt og anhold den formodede gerningsmand.
Manden sigtes blandt andet for at stå bag det lager af tyvekoster på Skyttevej med blandt andet 17 PH-lamper, som politiet fandt i sensommeren.
Ifølge Lars Mikkelsen fandt dommeren, at der er en bestyrket mistanke mod manden.
Alligevel blev manden med de 78 sigtelser løsladt efter fremstillingen i retten, hvilket Lars Mikkelsen ikke lægger skjul på har skabt en vis undren hos politiet.
Den sigtede er ikke tidligere straffet og skulle i retten have fortalt, at han netop havde fået nyt arbejde.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland