Gå til hovedindhold
Sport

13 boksekampe 1. juledag

23-12-2016 KL. 11:01
Danny Jensen er på plakaten for sin klub BK Nordsalling ved julestævnet søndag eftermiddag. I alt seks lokale boksere ventes der at blive kamp til. Foto: Knud P. Jensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det tager tid at arrangere et boksestævne.
Derfor er Tom Jensen ret godt tilfreds med, at han forlængst har fået købt julegaven til fruen og har den vitale del på plads, da han den seneste tid har haft travlt med at stable 1. juledags store stævne i Durup på benene.
Med det projekt nærmer hans sig vejs ende. Den kombinerede træner og matchmaker i BK Nordsalling forventer at have 13 eller måske endda 14 kampe på programmet til det lokale publikum.
Løse ender er der fortsat. Og der er altid risiko for, at nogen glider i gavepapiret eller snubler rundt om juletræet og derfor ikke kan møde op og tage handsker på dagen efter juleaften.
Men status et par dage i forvejen er positiv, melder Tom Jensen.
- Jeg synes, det er gået meget smertefrit, selv om der stadig er nogle udfordringer. Der er mange boksere, som gerne vil holde jul med familien, og der er mange, som er skilsmissebørn og skal holde jul to steder, fortæller han.
Der er stor rift om bokserne i juledagene. Der er stævner adskillige steder i landet - to steder på Sjælland, og Nordjylland, hos Olympia i Odense og i Esbjerg.
Det er den samme pulje af boksere, der slås om at få på programmet, og Tom Jensen erklærer sig lidt heldig med formentlig at få 13-14 kampe i hus. Ikke mindst, fordi der i år ikke kommer udenlandske boksere.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland