Gå til hovedindhold
Lokalt

Havnefoged: Umiddelbart ikke udsigt til problemer i Skive

26-12-2016 KL. 15:37
Foto: Marianne Krogh
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Selv om det er anden juledag, har havnefoged Niels Peter Olesen mandag eftermiddag droppet æbleskiverne og pebernødderne for at have et vågent øje med stormen Urd og den forhøjede vandstand, der pt. er på havnen.
»Jeg er en tur rundt på havnen for at sikre, at alt er fortøjret ordentligt. Selv om vi ligger godt i læ for vindstød fra nordvest, så kan man aldrig vide, hvad der kan ske med vindstød af orkanstyrke i aften,« siger havnefogeden.
Selv om vandet kan trænge om til fiskerhusene og helt ud på Fjordvejen ved fiskerihavnen i den sydligste del af havneområdet, så forudsiger prognoserne ikke en vandstand, der kan give problemer for resten af havnen.
»Lige nu er den en meter over normalen, men prognosen siger, at den når op i halvanden meters penge i nat. Så umiddelbart er det ikke noget, der giver problemer for os,« oplyser Niels Peter Olesen
Forhøjet vandstand som følge af storme har tidligere givet store problemer på Skive Havn.
Så sent som den 11. januar 2015 blev der målt en vandstand på 1,88 meter.
Men vandet har stået højere i Skive Havn. I forbindelse med orkanen i november 1981 lød målingerne på 2,02 meter, da vandet toppede. Dengang var digerne lavere både ved fjorden og ved åen, og store dele af Skives indre by var helt oversvømmet.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland