Gå til hovedindhold
Lokalt

Muligt indbrud forpurret: Borger forfulgte maskerede mænd

29-12-2016 KL. 08:19
Jørgen Dahl og Eva Dahl på gårdspladsen, hvor de to maskerede, mørkklædte mænd kom kørende i en Mazda 323 juleaftensdag om eftermiddagen. Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Jørgen Dahl fra Vester Lyby fik juleaftensdag uventet besøg, da en bil kørte ind på hans gårdsplads ved Glyngørevej.
Det viste sig, at der var to mørkklædte mænd i bilen. De var begge to maskerede med elefanthuer.
De forsøgte at liste ind til huset, hvor Jørgen Dahls kone, Eva Dahl, opdagede en af dem, da hun kiggede ud af vinduet.
- Jeg råbte dem an og spurgte: Hvad fanden har I gang i, fortæller Jørgen Dahl.
Det fik de to mænd til at stikke af og hoppe ind i en bil.
- Jeg kunne ikke få fat i dem, før de var kørt, men hoppede så ind i min egen bil og kørte efter dem, fortæller Jørgen Dahl.
Turen gik fra Vester Lyby til Hem, hvor han valgte at stoppe forfølgelsen, fordi han ikke havde fået sin telefon med sig.
Han oplyser, at de to kørte i en Mazda 323, og at registreringsnummeret begynder med TZ 59.
Bilen er dansk indregistreret, og politiet har fået alle oplysningerne.
- Jeg går stærkt ud fra, at politiet følger op på det her. I hvert fald må det gøre det nemmere for dem, at de har bilens registreringsnummer, siger Jørgen Dahl.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland