Gå til hovedindhold
Sport

SIK’s førstehold blandt de yngste i Danmark

31-12-2016 KL. 09:14
Simon Sterring er med til at sikre Skive IK en placering helt i top i forhold til danske klubbers lyst til at have spillere under 20 år i førsteholdstruppen. Arkivfoto: Lindy Jørgensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Ved nytårs-tid indtager Skive IK en - i forhold til forventningerne inden sæsonen - nærmest sensationel fjerdeplads i 1. division.
Det svarer til, at den lokale klub aktuelt er nummer 16 i Danmark og på dén skala en anelse bedre placeret end i en ny opgørelse over hvilke divisionsklubber, der har landets bedste ungdomsafdeling. Her ligger SIK som nummer 23 blandt 50 klubber.
Listen er udarbejdet af fodboldbloggen Tonsser ud fra fem objektive parametre bygget på tal fra efterårets kampe i Superliga, 1. og 2. division samt ungdomsrækker fra U14 til U19 indhentet fra klubberne selv og Dansk Boldspil Union.
At SIK ligger lunt i svinget nogenlunde i midten af de danske klubber skyldes ikke mindst, at holdet i 1. division har en af de absolut laveste gennemsnitsaldre. Kun HB Køge, FC Nordsjælland og Jammerbugt har marginalt flere spillere under 20 år i førsteholdstrupperne.
Og havde man set på gennemsnitsalderen for de spillere, som faktisk har været på banen, havde det formentlig set endnu bedre ud på den front for SIK, idet »gamle herrer« som John Dyring og Ayinde Lawal har været skadet en del af sæsonen.
Til gengæld ligger SIK sidst i forhold til at være leverandør af spillere til diverse U-landshold. Her er scoren på 0,0 - altså at klubben ikke har haft u-landsholdsspillere i perioden.
Frederik Brandhof har været med på et U20-landshold, men det er et »uofficielt« landshold, som ikke tæller med i statistikken. Det gør kun U-landshold på til U19-niveau.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland