Gå til hovedindhold
Lokalt

35-årig gennembanket med baseball-bat nytårsnat

02-01-2017 KL. 10:07
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Nytårsnat omkring klokken 02.35 blev en 35-årig mand fra Aalborg gennembanket med et baseball-bat af en mand på 38 år fra Durup.
Ifølge lokalpolitiet i Skive var der tale om et jalousi-drama, hvor begge mænd troede, at de var kæreste med den samme pige. Et drama, der udviklede sig i løbet af aftenen og natten.
Selve volds-episoden fandt sted på Åstedvej i Åsted.
Den 35-årige mand fra Aalborg måtte på hospitalet med et brækket ribben og slagmærker fra Baseball-battet adskillige steder på kroppen, blandt andet lår, ben, skuldre, arme og altså ribben.
I alt mener man, at han har taget imod omkring 20 slag.
I første omgang ønskede han ikke at anmelde den 38-årige fra Durup. Men han ændrede opfattelse efter at have været indlagt på hospitalet.
Politiet overvejede, om den 38-årige fra Durup skulle fremstilles i et grundlovsforhør, men det blev besluttet ikke at gøre det. Hverken den formodede gerningsmand eller offeret er i forvejen særlig kendt af politiet. Den 38-årige er sigtet for grov og farlig vold - det politiet kalder »kvalificeret vold«.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland