Gå til hovedindhold
Lokalt

Udsat skolestart: Kommunen vil vurdere, hvad der er bedst for barnet

05-01-2017 KL. 22:02
Det er med den nye målsætning om at sigte efter nul skoleudsættelser om to år ikke umuligt at få udsat skolestarten, understeger skole- og dagtilbudschef Jens Kvist. »Er der et specifikt behov, vil der blive foretaget et skøn over, hvad der er det bedste for barnet, og her vil vi aldrig sætte regel over skøn«. Foto: Lindy Jørgensen.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Skive Kommune har en målsætning om at sigte efter at nå nul skoleudsættelser fra skoleåret 2018/2019.
Men har et barn et specifikt behov, vil der blive foretaget et skøn over, hvad der er det bedste for barnet.
- Og her vil vi aldrig sætte regel over skøn, siger Jens Kvist, skole- og dagtilbudschef i Skive Kommune.
Skive Kommunes nye målsætning om, at det skal være slut med skoleudsættelser fra skoleåret 2018/2019, vakte op til årsskiftet stor debat og mødte blandt andet modstand hos forældre, der lige nu kæmper for, at deres barn med særlige behov kan få lov til at vente et år med at komme i skole og blive i børnehaven.
Som en del af aftalen om budgettet for 2017 har Skive Kommunes byråd vedtaget en ny målsætning om, at ingen børn længere skal have lov til at udskyde skolestarten og vente et år med at begynde i skolen.
Næste skoleår skal kun halvt så mange børn som hidtil vente et år med at begynde i skole, og derefter - fra skoleåret 2018/2019 - skal der slet ingen skoleudsættelser være.
- Hensigten bag beslutningen er ikke et ønske om besparelser. Det er ikke, fordi man ønsker at spare de 130.000 kroner det første år og herefter 260.000 kroner om året. Og det er heller ikke, fordi det skal være umuligt at få en skoleudsættelse.
- Er der et specifikt behov, vil der blive foretaget et skøn over, hvad der er det bedste for barnet, og her vil vi aldrig sætte regel over skøn, men det betyder, at der rent teknisk ikke er sat penge af i budgettet til skoleudsættelser, siger Jens Kvist.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland