Gå til hovedindhold
Debat

En skamplet i Roslev!

06-01-2017 KL. 12:47
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
De nedlagte tennisbaner i Roslev er en skamplet på det ellers så fine område ved kirke/stadion/anlæg. Det er ikke et sted, jeg personligt kommer forbi. Men da flere personer fra området bad mig køre forbi, så jeg til min skræk, at det så farligt ud. Magen til svineri skal man lede længe efter og så viste det sig, at de der skulle sørge for at få området reetableret, er Skive Kommune. Hvordan kan selv samme Kommune mene, at andre i kommunen godt kunne holde Deres område lidt pænere?
Jeg kontaktede Kommunen, som jeg havde lovet borgerne. Det viste sig, at det var Kultur- og Fritidsudvalget i Kommunen der nu igennem 4-5 år ikke har kunnet finde de småpenge der skulle bruges til i det mindste af få fjernet hegnet/skuret og net med stolper. Jeg har fundet ud af, at der først er regnet på udgiften her sidst på året 2016. Altså, har der ikke aktivt været gjort noget fra udvalgets side. Hvis der har, så er oplysningerne ikke sendt til mig. Jeg kan læse, at de første udregninger lød på kr. 100.000 Det var fra vores egen driftsafdeling. Kort tid efter var dette beløb nu kr. 155.000, hvorfor?
Jeg vil ikke blande mig i hvad udvalget for kultur bruger Deres bevilgede penge til, men når jeg sådan tænker mig om, kunne jeg godt finde steder, hvor jeg ikke ville bruge penge, når jeg vidste, at der var sådan et hængeparti, der i den grad er en skamplet for dette område. Jeg forstår, at Udvalget havde kr. 225.000 i 2016 til omlægning af løbebane og nedlæggelse af tennisbane. Jeg kan se, at der bliver skrevet, at omlægningen af løbebanen også bliver dyrere end først beregnet nu snarer kr. 170.000. Og tilslut forventer man, at de kr. 225.000 nok skal blive brugt alene på dette projekt.
Det kan måske ende med, at jeg som medlem af økonomiudvalget bliver nødsaget til, at foreslå en tillægsbevilling, for at få denne skamplet ryddet af vejen.
De bedste hilsner
Erik Mortensen
Byrådsmedlem
Skive Kommune (DF)
Kybehuse 153, Vile
7870 Roslev
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland