Gå til hovedindhold
Lokalt

Ulovlig slagter har fået bøde

06-01-2017 KL. 14:45
Det koster den ulovlige slagter fra Højslev Kirkeby en bøde på 27.500 kroner, at han langt fra havde orden i forholdene i sit hjemmeslagteri. Foto: Lindy Jørgensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det ender med at koste den ulovlige hjemmeslagter fra Lundøvej i Højslev Kirkeby dyrt, at han langt fra havde orden i forholdene i sit udhus, hvor han drev sit uhygiejniske hjemmeslagteri.
Fødevarerejseholdet, der i december rykkede ud til adressen efter en henvendelse fra Skive Kommunes rottefænger, har siden arbejdet med sagen.
Det har nu resulteret i, at der er sendt en samlet bøde på 27.500 kroner af sted til den ulovlige slagter.
De 27.500 kroner fordeler sig på fem forskellige bøder, og det sker ifølge chefen for Fødevarerejseholdet, Michael Rosenmark, meget sjældent.
- Vi foretager omkring 60.000 fødevarekontroller i løbet af et år, og det er meget sjældent, at der bliver givet fem bøder. Dog er det oftest hos de ulovlige hjemmeslagterier, at vi rammer pladen fuld, som i dette tilfælde, siger Michael Rosenmark
Fødevarerejseholdets chef fortæller, at virksomhedens omsætning har haft betydning for bødens størrelse. I forhold til omsætning har Fødevarerejseholdet vurderet, at virksomheden er »lille«.
Den ulovlige slagter fra Højslev Kirkeby har haft mulighed for at kommentere sagen, men det vil han ikke.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland