Gå til hovedindhold
Lokalt

Fødselstallet stiger igen: Flere babyer i Skive Kommune

08-01-2017 KL. 16:53
Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Fødselstallet i Skive Kommune går nu igen opad efter flere års fald.
I 2016 har sundhedsplejen registreret, at der blev født 435 børn, hvilket er 38 flere børn end året før, svarende til en stigning på næsten 10 procent.
- Det er utroligt glædeligt. Det er et tegn på sundhed i befolkningen, at man har lyst til og mod på at få børn. Kigger man på, hvor stigningen mest ses, er der en svag tendens til, at stigningen især ses blandt flergangsfødende, og det er positivt, at familierne nu har lyst til at få mere end et barn, siger Lone Tanderup, leder af sundhedsplejen i Skive Kommune.
En af de små nye borgere i Skive Kommune i 2016 er Trine og Brian Eriksens datter Mathilde, der blev født den 27. december, og dermed blev toårige Laura storesøster.
- Vi er så glade for de to guldklumper, vi nu har fået. Vi skulle jo lige finde hinanden, før vi kunne begynde at få en familie, fortæller de nybagte forældrene smilende, for de er henholdsvis 43 og 40 år og mødte først hinanden i 2010.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland