Gå til hovedindhold
Lokalt

Rystet kæreste og kammerat fandt forulykket bil

09-01-2017 KL. 14:28
Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
En tydelig rystet kæreste var sammen med den bedste ven til den 21-årige skibonit, der søndag aften kørte galt, mandag formiddag taget ud til stedet, hvor det skete.
Det var først mandag formiddag, at de to fandt ud af, at der var tale om den 21-årige, da de fandt bilen, der tilhører kæresten, liggende på taget ude på en mark ved Røgind øst for Nr. Søby.
- Vi kan se, at det er hans kærestes bil, så det er først lige nu gået og for os, at det er ham, fortæller Morten Lomholt, Skive, der har været bedste ven med den forulykkede gennem de seneste seks år.
Den 21-årige mand var kørt hjemmefra, da han skulle på arbejde på Grundfos. Siden har kæresten og Morten Lomholt ikke hørt fra ham.
Derfor tog de ud for at lede efter bilen mandag formiddag, da de havde hørt, at der var sket en trafikulykke i det område.
- Vi var nervøse, inden vi hørte om ulykken, da vi ikke havde hørt fra ham, og da vi så hørte om ulykken, frygtede vi det værste. Og det blev vi desværre bekræftet i, siger Morten Lomholt.
Morten Lomholt og den 21-åriges kæreste havde været nede ved bilen, og de kom gående fra marken med den 21-åriges powerbank-mobiloplader og sko, som de havde fundet ved bilen.
Nu afventer de besked fra familien til den unge mand, inden de formentlig tager turen til Aarhus, hvor han ligger på intensiv afdeling på sygehuset.
- Lige nu vil vi bare gerne ned til ham, og vi håber det bedste. Jeg tror nok, han skal klare den, for han er en fighter, lyder det fra Morten Lomholt.
Læs mere om ulykken:
21-årig slynget 12 meter væk: Brækkede ryggen og fik blødninger i hjernen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland