Gå til hovedindhold
Lokalt

Marina-café får nye ejere

10-01-2017 KL. 19:32
Café Riddersholm får nye ejere, nyt navn og et større udvalg. Arkivfoto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Forpagterne af Restaurant Pavillonen, Joan og Mark Harpøth, overtager driften af Café Riddersholm på Handbjerg Marina.
Café Riddersholm var den første forretning marinaen og har siden den 16. maj 2014, da marinaen blev indviet, været drevet af Susanne og Flemming Riddersholm fra Vinderup.
Parret var hurtige til at springe til opgaven, så der allerede fra dagen for indvielsen kunne købes is og andre lækkerier på marina-området.
Senere kom Restaurant Pavillonen til, og udvalget af fødevarer blev udvidet.
I sommer blev Susanne og Flemming Riddersholm opsagt som forpagtere, og i efteråret satte parret caféen til salg.
- Der var en deadline den 1. december til at byde på caféen, og midt i december fik vi at vide, at vi var kommet med det højeste bud, og at det var os, de ville sælge til. Den 2. januar underskrev vi papirerne, fortæller Philip Mark Harpøth.
Om caféens fremtid siger han:
- Vi har nogle planer. Selvfølgelig skal der være isbutik igen, det bliver bare ikke Flemming og Susanne, som står bag, det bliver os. Vi vil også udvide med en pølseafdeling, så folk kan købe en hotdog eller en fransk hotdog.
Philip Harpøth står i spidsen for Restaurant Skyttegaarden på frilandsmuseet Hjerl Hede, mens hustruen Joan Harpøth står i spidsen for driften af Restaurant Pavillonen, men begge dele drives i fællesskab. Og nu bliver caféen altså også en del af familien Harpøths opgaver.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland