Gå til hovedindhold
Sport

For første gang i 28 år: Kristian slipper for vintertræningen

10-01-2017 KL. 11:16
For første gang siden barndommen kan Kristian Nielsen undlade at tænke på fodboldtræningsstart. Den 32-årige mangeårige divisionsspiller har sat støvlerne i skabet - og i stedet er der blevet tid til at være frivillig brandmand, crossfit, tv-kiggeri - og hunden Louis. Privatfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det er et specielt forår, der er gået i gang for 32-årige Kristian Nielsen fra Skive.
Efter 28 år som fodboldspiller, så skal han i 2017-udgaven ikke ind i fyrrummet for at finde støvler, hue og vanter frem - og af sted til træning.
- Her og nu så savner jeg det ikke. Den sure vintertræning, den har aldrig sagt mig noget. Jeg har gjort det, selvfølgelig, men mere af pligt end af lyst, erkender manden, der har spillet godt 300 førsteholdskampe for Skive IK - heraf langt de fleste på divisionsplan, og desuden nåede ca. 30 for Thisted.
Kristian Nielsen sluttede karrieren af med et par gode sæsoner i Thisted FC, men i sommeren 2016 var man gensidigt enige om, at »nu var det slut« - også selv om Kristian Nielsen er sluppet fra de mange års slid på diverse midtbaner uden nævneværdige skader.
- Jeg har et knæ, der piver og knirker en smule, men ikke noget, der generer mig, og for den sags skyld vil jeg sige, at jeg let kunne spille videre - men livet er også andet end fodbold, siger Nielsen, der de seneste mange år har kombineret fodbolden med et job hos Kvickly i Skive, hvor man har været åben for at kombinere arbejde og fodbold.
- Og så skal butikschefen havde tak for, at han insisterede på, at jeg skulle tage en uddannelse dernede. Det har jeg nu gjort - men tiden er også kommet, hvor jeg skal ud på jobmarkedet og finde noget, hvor jeg ikke behøver tage hensyn til fodboldtræning tre gange ugentligt.
Kristian Nielsen er fortsat ansat hos Kvickly. Det samme er veninden Julie, som han bor sammen med - men hvad fremtiden skal bringe arbejdsmæssigt - det ved han ikke her og nu.
Mange af de folk, som Kristian Nielsen i tidens løb har spillet sammen med, er kommet til superligaklubber, men selv ærgrer han sig ikke over, at det »kun« blev til 1. division.
- I forhold til folk som John Dyring og Martin Thomsen med flere, så manglede jeg vel lidt kreativitet. Det har jeg kompenseret ved at ville, og så ved at arbejde hårdt. Men jeg synes, at jeg har fået det ud af karrieren, som talentet berettigede til.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland