Gå til hovedindhold
Sport

Nu kommer der varme i Skive Stadion

12-01-2017 KL. 11:45
Skive Byråd ventes at bevilge 2,6 millioner kroner til banevarme på Skive Stadion, hvor tre SIK-spillere her jubler over en scoring. Arkivfoto: Lindy Jørgensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
På sit kommende møde ventes kultur- og fritidsudvalget at give 2.610.000 kroner til etablering af banevarme på Skive Stadion.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets næste møde, og banevarmen er nødvendig for at leve op til de nye standarder, som Dansk Boldspil Union (DBU) har til de baner, som fodboldherrerne i 1. division skal spille på.
Fra og med i år skal stadion være udstyret med varmeanlæg under fodboldbanen for at sikre, at den kan bruges på en hvilken som helst kampdag i hele sæsonen.
Skive Kommune har fået dispensation, fordi man endnu ikke har fået installeret et sådant varmeanlæg, når forårssæsonen starter.
Men fordi kultur- og fritidsudvalget ventes at anbefale, at Skive Byråd giver pengene til formålet, kan kommunen rent faktisk dokumentere, at man lægger sig i selen for at opfylde kravene.
En klub, der ikke har varmeanlæg under spillepladsen i sæson 2017/2018, skal fremlægge skriftlig aftale med to stadioner med installeret varmeanlæg, som klubben kan benytte til kampe i 1. division, når vejr- og baneforhold kræver det.
Sådanne aftaler om alternative stadioner for sæsonen 2017/2018 skal i underskrevet og dateret stand indsendes til DBU, så det er på plads, inden SIK-fodboldspillerne tager hul på forårssæsonen.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland