Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Statsmediet Danmarks Radio på afveje

04-02-2017 KL. 08:08
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Skeletterne vælter ud af skabene i statsmediet Danmarks Radio.
Der var afsløringerne af, hvor ufatteligt mange medarbejdere DR sender til diverse festivals. Der var afsløringen af, at en USA-korrespondent havde fået betalt transport af hustruens ridehest til USA (70.000 licenskroner).
Og efter at DR-nyhedsdirektør Ulrik Haagerup havde forsikret, at korrespondenten selv må betale hestens kommende hjemtransport, har Jyllands-Posten nu via aktindsigt dokumenteret, at det koster licens-betalerne 27.400 kroner - om måneden - at finansiere samme Ulrik Haagerups særordning med DR om, at han skal have betalt alle transportomkostninger, når han bo i Ry og arbejder i København. Ulrik Haagerup har på den konto fået næsten en million kroner på tre år for udgifter til fly, taxa, bil og hoteller ...
- Det er ikke en fornuftig anvendelse af offentlige midler. I den offentlige sektor er det normalt i forhold til faste job, at det er institutionen uvedkommende, hvor medarbejderen bor. Den normale antagelse er, at transport m.v. til og fra arbejde betales af den ansatte selv, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, RUC, til Jyllands-Posten.
Hans holdning vil vinde genklang, og dermed er der givet endnu et eksempel på en løbsk virksomhedskultur i statsmediet Danmarks Radio. En grundlæggende mentalitetsændring synes påkrævet. Det huskes også stadig, hvilken jammer der blev i DR-sporten, da det blev lanceret, at man med lang tids varsel skulle have Aarhus som base.
Mens der således er eksempler på svigt i DR - og brug for intern oprydning - skal det huskes på Christiansborg, at i de store linjer på medieområdet er det andet og mere, der er brug for, hvis man vil væk fra en udvikling, hvor det statsdominerende medie opererer på bekostning af frie, private medier, herunder dagbladene. DR er blevet for stort og for dyrt. Sæt licensen ned med 25 procent over fem år og skab et DR, der ikke satser på så mange kanaler som muligt, og som ikke satser på elektronisk avisdrift, når der er private virksomheder, der kan udfylde den rolle.
Det skal vise sig i forbindelse med det kommende medieforlig, om der er politisk klangbund for sådanne nye signaler, som også kan omfatte udlicitering til private udbydere af DR-kanaler som DR3 og DR-Ramasjang samt P3 i radiosammenhæng. Den slags er jo ikke public service opgaver for et statsmedie.
Og når andre lande som Tyskland og Storbritannien kan finde ud af at indføre begrænsninger for, hvad stats-tvmedier kan og må på nettet, så bør det også kunne lade sig gøre i Danmark.
De lande, hvor vi normalt hører om voldsom statslig dominans på medieområdet, er jo ikke lande, som Danmark skal forsøge at efterligne. Behovet er mangfoldighed og ikke en statslig mediegigant, der kvæler private initiativer. Det bør der blive politisk forståelse for.
Samtidig kunne mediestøtten til private nyhedsmedier gives på en måde, som bedre end i dag sikrer mangfoldighed - også i ejerforholdene i den ikke-statslige nyheds-medieverden.
Danmarks Radio har under alle omstændigheder selv bidraget med talrige eksempler på, at det er tid til forandring - tid til mindre statslig dominans på medieområdet.
Der bør ikke være tvil om, at det bliver slutresultatet af de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig.
O.D.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland