Gå til hovedindhold
Lokalt

Vidner fangede nummerplade: 83-årig ramte bil to gange

16-02-2017 KL. 10:02
Stock photo
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
En 83-årig kvinde fra Skive kørte onsdag kort efter klokken 11 om formiddagen to gange ind i den samme bil på parkeringsarealet ved Føtex i Skive.
Først kørte hun ind i bagdøren og derefter i en bagskærm på bilen.
Vidner havde set uheldet og skrevet registreringsnummeret på kvindens bil ned, og derfor var politiet i stand til senere at kontakte kvinden.
- Vi har bragt parterne i kontakt med hinanden, så der kan udveksles generalier, og forsikringsselskaberne har noget at arbejde med, fortæller Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.
Derimod har man ikke sigtet den 83-årige for noget. Heller ikke at hun er kørt fra uheldet.
- Noget andet mere generelt er, at det, så vidt jeg kan se, bliver mere udpræget, at man bare kører, når man har forvoldt en skade. Det må man selvfølgelig ikke. Man skal blive og få kontakt med den eller dem, det er gået ud over, siger politiassistent Niels Bach.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland