Gå til hovedindhold
Lokalt

Handicappet søn tvinges til at flytte hjemmefra

17-02-2017 KL. 11:19
17-årige Daniel Østergaard fra Fly skal flytte hjemmefra, når han fylder 18 år på tirsdag. Den økonomiske støtte forsvinder, og Viborg Kommune tilbyder ham et bosted, som hans mor ikke mener, han er klar til. Foto: Pauli Vendelbo
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det er ikke med glæde, at handicappede Daniel Østergaard fra Fly ser frem mod sin 18-års fødselsdag på tirsdag.
For når han træder ind i de voksnes rækker, forsvinder den økonomiske støtte, der gør, at han kan blive passet af sin mor i det handicapvenlige hjem.
Daniel Østergaard er blevet passet af sin mor hver eneste dag, siden han som 13-årig pludselig blev ramt af en hjernebetændelse, der har forårsaget en varig hjerneskade.
Nu siger Viborg Kommune, at han skal anbringes på et bosted i Viborg, men det mener hans mor, Ditte Østergaard, ikke, at han kan klare.
- Viborg Kommune skriver jo selv, at han er som en dreng på fem-seks år. Og hvem sender en dreng på seks år væk hjemmefra? Han er slet ikke klar til det, siger Ditte Østergaard.
Daniel Østergaard har tidligere været på et rehabiliteringscenter på Mors, men der havde centret ikke redskaberne til at håndtere ham.
Nu frygter Ditte Østergaard, at noget lignende vil gentage sig.
- Vi har før set, at hvis det går for stærkt for Daniel, så kommer der voldelige reaktioner. Så det skal ske i hans tempo, så han kan få en positiv oplevelse, og det er der ikke lagt op til her, siger Ditte Østergaard.
Læs hele historien i Skive Folkeblad i dag.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland