Gå til hovedindhold
Lokalt

God tilslutning og stemning til musikfestival

20-02-2017 KL. 13:22
Mange to sig en svingom til Rock Parade, Den Syngende Bagers band. Privatfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
235 mennesker deltog lørdag i Musikfestival i Lem, heraf 175 til spisning mellem klokken 18 og 20.
Det blev en god aften med god stemning og glade mennesker.
- Det gik rigtig godt, siger arrangør Andreas Odland.
AC/DC-coverbandet High Voltage, der til daglig øver på skolen i Lem, spillede.
Det andet band kom udefra. Det var »Den Syngende Bager«, Thomas Pedersens, band: Rock Parade.
- Det er nok ikke sidste gang, at vi har dem med, konstaterer Andreas Odland.
Festmusiker Jens Jacobsen, Lem, spillede under spisningen.
Den lille, endags-musikfestival blev også afviklet i 2014, og den vil vende tilbage.
- Vi har ikke helt besluttet, om vi vil gentage det næste år, eller om vi venter et år, siger Andreas Odland.
Han har ikke nået at gøre det endelige regnskab op endnu, men siger:
- Jeg er ret sikker på, at det giver overskud.
Musikfestivalen har da også modtaget penge fra de kulturmidler, der følger med Aarhus’ titel som europæisk kulturhovedstad.
- Der har vi fået penge til generelle kulturarrangementer i 2017, siger Andreas Odland.
Som tidligere omtalt i Skive Folkeblad deltager Lem i projektet »Gentænk Landsbyen« om borgerbudgettering, som er et projekt under kulturhovedstaden.
Herfra har Lem fået 35.000 kroner til kulturprojekter.
Desuden har Lem fået tilsagn om 40.000 kroner fra kommunens landsbyfond og 10.000 kroner fra Den Jyske Sparekasse. Endelig har Kulturnetværket selv spædet til med 7700 kroner. Altså i alt 92.700 kr.
Af dette beløb er de 5300 kroner gået til musikfestivalen, som Lems borgere på et møde i november udpegede som en af de kulturelle begivenheder, der skulle have penge.
Af andre begivenheder senere på året, som får del i penge, kan blandt andet nævnes Lem Revy og Gospel i Lem.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland