Gå til hovedindhold
Lokalt

Klager til kommunen: Heste ødelægger stier i Skive Plantage

03-03-2017 KL. 06:31
Her ses, hvordan et stykke sti i Skive Plantage er blevet beskadiget. Stien til højre er beregnet til trænere, der er ude at træne travheste. Privatfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
- Man kan faktisk ikke mere gå på disse stier – uden at brække benene.
Sådan har en borger skrevet til Skive Kommunes stadsgartner, Kent Alex Larsen, om stier i Skive Plantage, der ligger syd for Skive.
Problemet er, at heste beskadiger stier, også fodgængere og cyklister bruger. Borgeren har sendt et par billeder til Kent Alex Larsen for at dokumentere problemet.
Mange bruger Skive Plantage: Fodgængere, ryttere, cyklister (især på mountainbike) og trænere fra Skive Trav, der træner heste ad aftalte stier i plantagen.
Det er ikke travhestes hove, der hakker stier til fodgængere og andre op, da de har egne stier. Det er ridehestes hove, som hakker stierne. Ryttere har som andre brugere lov til at bruge stierne. Så det er legal ridning, som stierne ikke kan holde til på denne tid af året.
- Der er masser af muligheder for at færdes i Skive Plantage. De strækninger, jeg har fået billeder af, er de værst medtagede. Problemet er, at vinteren er så våd. Det gør stierne blød,. og vi kan ikke køre ind for at reparere dem, når jorden er så fugtig som nu, fortæller Kent Alex Larsen.
Når det bliver lunere og mere tørt vejr, kan folk fra Skive Kommune køre ind for at planere ujævne stier.
- Der er mange brugere af Skive Plantage at tage hensyn til, siger Kent Alex Larsen.
Rideheste har det ikke så godt med travheste. Det kan være, at de to typer af heste kommer til at se mindre til hinanden i Skive Plantage.
- Vi taler med Skive Trav om at anlægge en bane til træning af travheste hele vejen rundt om plantagen, så folk i skoven ikke bliver mødt af trænere, der er ude at træne travheste, fortæller Kent Alex Larsen.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland