Gå til hovedindhold
Lokalt

Bordeller er i vækst i Midt- og Vestjylland

07-03-2017 KL. 15:30
Arkivfoto: Scanpix
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Flere steder i landet vokser antallet af bordeller.
Det gælder også Midt- og Vestjylland.
Det fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Lisbeth Bech Poulsen fra SF.
Fem politikredse melder om vækst indenfor bordelbranchen.
Udover Midt- og Vestjyllands Politi er det Sydøstjyllands Politi, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Nordsjællands Politi samt Københavns Politi.
I hovedstaden har der nærmest været et boom. I 2012 var der 83 bordeller, mens tallet sidste år var vokset til 137.
Derimod daler aktiviteten i Nordjylland og på Fyn, melder politikredsene.
I en tredje gruppe - Midt- og Vestsjælland, Syd- og Sønderjylland samt i Østjylland - er der nærmest tale om status quo, når man sammenligner 2012 med 2016.
I svaret fortæller politiet også om statsborgerskab blandt de prostituerede, der er beskæftiget på bordellerne.
I København er der flest fra Thailand, fulgt af Spanien, Rumænien, Ungarn og Danmark.
I Nordsjælland vurderer politiet, at tre ud af fire prostituerede på bordellerne er fra Thailand.
Desuden fortæller politiet i Syd- og Sønderjylland, at fire ud af fem af de prostituerede er udlændinge.
Ganske mange lande er repræsenteret på de 74 registrerede bordeller i Sydøstjylland, fremgår det af svaret: Statsborgere fra Thailand, Polen, Spanien, Letland, Nigeria, Bulgarien, Marokko, Holland, Ukraine, Jamaica og andre lande er registreret.
En enkelt politikreds melder hus forbi. Bornholms Politi har ikke registreret bordeller.
I svaret oplyser Rigspolitiet i øvrigt, at det er politiets fornemmelse, at prostitution i stigende omfang sker i lejligheder eller midlertidige lejemål. Disse steder bogføres ikke af politiet som bordel eller massageklinik.
/ritzau/
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland