Gå til hovedindhold
Lokalt

Spillemaskiner slukket: Fremtiden uvis for spillecafé

14-03-2017 KL. 06:31
Elite Gaming A/S, der er kæden bag Pistop-caféerne har slukket for spillemaskinerne på Café Pistop i Torvegade. Årsagen er, at der ikke er blevet forhandlet en ny franchisekontrakt i tide. Arkivfoto: Casper Jacobsen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Lørdag morgen blev der slukket for spillemaskinerne hos Café Pitstop i Torvegade i Skive.
Årsagen er, at selskabet Stop ApS, der med brødrene Jens Peter og Hans Jørgen Stærk, Poul Lindhard Jensen og Erik Thomsen står bag forretningen, ikke i tide har fornyet franchise-kontrakten med Elite Gaming A/S, der er kæden bag Pitstop-caféerne.
Det oplyser Jette Posch, der er administrerende direktør i Elite Gaming A/S.
- I sidste uge meddelte vi Stop ApS, at hvis der ikke var en ny kontrakt på plads inden weekenden, så ville vi driftsafbryde spillemaskinerne. Og da vi intet havde hørt lørdag morgen, lukkede vi for maskinerne, siger Jette Posch.
Ifølge Jette Posch har Stop ApS meddelt, at der arbejdes på af finde en løsning hurtigst muligt.
Hverken Erik Thomsen eller Hans Jørgen Stærk vil på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvorfor kontrakten ikke er blevet forlænget i god tid.
Kontrakterne med Elite Gaming A/S skal fornyes hver femte år.
Selskabet bag spillecaféen blev etableret i 2002.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland