Gå til hovedindhold
Debat

Inger Støjberg - nu med smil

17-03-2017 KL. 11:12
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det var en hård dag i tirsdags! Jeg er repræsentant for en uledsaget flygtningedreng fra Afghanistan. Dreng og dreng? Efter en stramning, med en tvivlsom aldersvurdering, er han blevet erklæret 17-årig, og derfor kan han nu anbringes i et voksencenter, hvor der ikke er personale til mere end opsyn i dagtimerne.
Det velfungerede børnecenter i Vestervig skal lukke, og han blev i tirsdags sendt til Ribe på et stort voksencenter med stærkt begrænsede personaleressourcer.
For dem, der kender ham, er han stadig et barn, uden familie. Hans far, mor, lillebror og lillesøster blev bombet ihjel i borgerkrigen. Han har fået afslag på asyl på grund af uoverensstemmelser i forklaringen om flugten, der skal ikke meget til, der er jo kommet stramninger især overfor afghanske flygtninge.
På sengen lå en 10-12 bamser! Dem skulle han ikke have med, han havde to flyttekasser med de bedste, især den store Peter Plys som han sover med!
Der var tre, der blev sendt af sted. Blandt andet måtte jeg kramme den hulkende dreng, hvis ansigt var så vansiret, at jeg havde overordentlig svært ved at se på ham! Han var blevet trukket efter en lastbil i Afghanistan og var fuldstændig lemlæstet.
Han havde, efter et års venten, endelig fået en tid til at få taget et røntgenbillede af skaderne, på Aalborg Sygehus. Det bliver ikke til noget nu. På grund af stramninger er der ikke ressourcer på voksencenteret til at ledsage ham.
Jeg skal ikke tage stilling til, hvor mange flygtninge vi har råd til at tage os af.
Men med tanken om vor kristne kulturarv, hvor vi som børn lærte, at vi skulle elske vor næste som os selv, mener jeg, at vi skal sørge for at behandle dem, der allerede er her, med værdighed!
Derfor har jeg valgt at være der for ham, til han eventuelt forlader landet.
Vi har råd. Det er jo ikke sådan, at besparelserne på flygtninge skal bruges til dem, der er syge eller på bistand.
Det, vi sparer op til, er skattelettelser til de rigeste, og hvis vi er heldige, et ekstra bombefly eller to!
Det var ikke meget håb, jeg kunne sende med børnene, efter afslaget på asyl er lysten til at gå i skole eller fritidsaktiviteter væk. Men det er der så heller ikke meget af på et voksencenter.
På sigt venter et tålt ophold, som efter sigende skulle blive så utåleligt som muligt.
Det er ikke, fordi jeg ikke under Inger den kage. Jeg har bare svært ved at klare hendes smil, når jeg ser konsekvenserne!
God appetit!

Søren Bo Nielsen
Helenevej 8,
Oddense,
7860 Spøttrup
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland