Gå til hovedindhold
Lokalt

Sallingbo sigtet for 29 cykeltyverier

17-03-2017 KL. 17:21
Arkivfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Nok en sag om tyverier af dyre cykler er landet på bordet hos Midt- og Vestjyllands Politi.
En 23-årig mand fra Salling blev fredag anholdt og sigtet for tyveri af en cykel til en værdi af 72.000 kr. Ud over det tyveri er manden sigtet for yderligere 28 tyverier.
Men dermed er den seneste tids tyverier af dyre cykler fra private adresser på bl.a. Skive- og Viborg-egnen ikke opklaret, understreger politikommissær Lars Mikkelsen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 23-årige sallingbo har nemlig begået sine tyverier ved at snuppe cyklerne hos cykelforretninger. Blandt andet har han benyttet sig af »prøvekørsler« til at stikke af med de dyre cykler. Den dyreste af dem alle, cyklen til 72.000 kr, stjal han fra forretningen HV Care Cykler i Holstebro.
Den 23-årige fremstilles lørdag i grundlovsforhør ved retten i Holstebro.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland