Gå til hovedindhold
Lokalt

Erhvervs-lejemål står tomme: Skive-udlejer giver gratis husleje i tre måneder

19-03-2017 KL. 09:33
Lejers marked. Det tidligere Beauty of Ezzence-lokale på Østertorv forsøges nu udlejet ved at tilbyde gratis husleje i tre måneder. Behovet for erhvervslokaler er blevet mindre, fastslår entreprenør og udlejer ?Kaj Ove Madsen. Foto: Morten Pedersen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Der er flere kvadratmeter, end der er aktiviteter.
Sådan er situationen for en række erhvervslokaler i Skive. Og for entreprenør og udlejer Kaj Ove Madsen betyder det, at han for første gang har valgt at tilbyde gratis husleje de første tre måneder i et erhvervslokale.
- Det er simpelthen for at prøve at skubbe gang i det, siger Kaj Ove Madsen.
Det aktuelle lokale ligger på Østertorv i Skive og husede indtil for nogle måneder siden Beauty of Ezzence. Det betyder, at der på de 160 kvadratmeter er en klippeklar frisørsalon, fastslår udlejeren.
Flere gange tidligere har Kaj Ove Madsen tilbudt gratis erhvervslokaler. Men kun den første måned af et lejemål har været gratis.
Tilbuddet har da også haft en effekt, konstaterer den lokale entreprenør og siger:
- Det bliver lidt mere som »åbent hus i forbindelse med hussalg«, når vi tilbyder det gratis. Så bliver der noget udsalg over, og så plejer folk at komme. Det har da også betydet, at flere er kommet ud af starthullerne og er kommet i gang i lokalerne. Når der er et knald-tilbud, så rykker folk.
Udfordringerne for udlejere af erhvervslokaler er et fænomen, som de seneste år har sat sit præg på egnen. Kaj Ove Madsen siger, at han har oplevet fænomenet gennem de seneste to til tre år. Det er i den periode, at det er blevet markant.
I Skive Midtby har Kaj Ove Madsen lige nu sammenlagt 300 kvadratmeter ledige erhvervslokaler.
Blandt de øvrige udlejere, som lokker med erhvervslejemål i Skive by, er Brøndum Boliger. Firmaet har bopæl i Viborg, men har flere lejemål i Skive, blandt andet på Posthustorvet i Skive, hvor Brøndum Boliger fortsat forsøger at finde lejere til etagebygningen, hvis facade vender mod Posthustorvet og det gamle posthus. For år tilbage husede bygningen blandt andet Skive Bibliotek, der bredte sig på flere etager. I dag lokkes der med erhvervslejemål i størrelser, der spænder fra 3,9 til 240 kvadratmeter.
Tilbuddet om gratis leje i tre måneder har resulteret i de første henvendelser til Kaj Ove Madsen om de 160 kvadratmeter med salon på Østertorv. Men henvendelserne har endnu ikke resulteret i, at der blevet lavet en aftale om udlejning.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland