Gå til hovedindhold
Lokalt

Købmand frustreret over fire måneder lang lukning af kryds

20-03-2017 KL. 14:33
Snart bliver krydset her ved Rema 1000 i Brårup lukket i fire måneder. Det skyldes blandt andet, at krydset også med hensyn til ledninger i jorden er et knudepunkt. Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Selvfølgelig skal kloakker moderniseres, men behøver man at lukket et kryds i op mod fire måneder for det?
Det spørgsmål stiller Ronni Haaning, chef for Rema 1000-butikken på hjørnet af Brårupvej og Egerisvej i Skive.
Skive Vand har arbejdet i området i flere år med modernisering af kloak på en måde, der gør, at oversvømmelse med kloakvand undgås.
På torsdag bliver krydset mellem Brårupvej, Egerisvej og Thorsvej lukket. Det skal efter planen være lukket til den 15. juli. Lukningen kommer til at betyde, at Rema 1000 på hjørnet i perioden mister gennemkørende trafik.
- Hvis de havde lukket krydset i 14 dage, ville det være til at se sig ud af det. Det er svært for mig at forstå, at man skal bruge næsten fire måneder på at lægge ny kloak i et kryds, og for os er det ikke så godt, fordi vi er meget afhængig af trafikken forbi butikken, siger Ronni Haaning.
Rema 1000-butikken på hjørnet har cirka 1.500 ekspeditioner dagligt. De fleste kunder kommer til butikken i bil.
Hos Skive Vand ved man, at den kommende lukning af krydset vil give besvær for Rema 1000. Skive Vand har gjort det, virksomheden kan, for at genere butik og kunder mindst muligt.
Men krydset er et knudepunkt, når det gælder ledninger i jorden.
- Det er et kompliceret område at grave i, og trafikken kan ikke køre tæt op ad udgravningen af sikkerhedshensyn. Der skal være et sikkerhedsbælte mellem udgravningen og den kørende trafik, oplyser Erik Hansen, ingeniør hos Skive Vand.
Skive Vand har aftale med Rema 1000, at der opsættes skilte med henvisning til butikken under arbejdet. Skive Kommune har tilladt varetilkørsel til butikken fra Egerisvej under vejarbejdet.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland