Gå til hovedindhold
Lokalt

Politikere advarede før køb: Gl Skivehus kan blive for dyr at bevare

31-03-2017 KL. 08:25
Tre politkere stemte imod, da Skive Byråd i 2013 besluttede at købe de gamle hotel-huse her ved Skive Å. De er ikke overrasket over, at prisen for istandsættelse har udviklet sig dramatisk. Foto: Jens Kristensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
I december 2013 stemte Johnny Kent Knudsen (S), Skive, imod, da Skive Byråd besluttede sig for at købe de to gamle hotelbygninger ved Skive Å, som engang indgik i hotelkomplekset Gl. Skivehus.
Johnny Kent Knudsen mente dengang, at køb og istandsættelse af de to huse kunne blive en klods om benet på Skive Kommune, der havde andet at bruge penge til.
Dét mener Johnny Kent Knudsen stadig, og han er ikke overrasket over, at de to gamle huse bliver meget dyrere at sætte i stand, end Skive Byråd regnede med, da det besluttede sig for at købe husene med henblik på at sikre, at de bliver bevaret, for knap fire millioner kroner.
Istandsættelsen løber op i 20 millioner, og hvis man vil sikre sig, at husene ikke bliver ved med at revne, når man har sat dem i stand, skal Skive Byråd formentlig finde yderligere millioner kroner.
- Vi brugte fire millioner kroner på at købe husene. Og nu kommer vi til at hænge på en meget stor regning, hvis vi vil have husene renoveret helt igennem. Vi har en lang liste af andre udfordringer at forholde os til. Vi har forpligtelser over for borgere i kommunen, som har brug for, at Skive Kommune gør noget for dem. Derfor er det en frustrerende klemme, vi sidder i med Gl. Skivehus, siger Johnny Kent Knudsen.
Hans anbefaling er, at Skive Kommune kommer ud af ejerskabet til de gamle huse med så beskedent tab som muligt. Det kan være ved salg, der formentlig vil medføre, at det ældste af husene, bindingsværkshuset, bliver revet ned, da det er i meget ringe stand.
Johnny Kent Knudsen er ikke overrasket over, at det bliver så dyrt at sætte de to huse ordentligt i stand.
- Enhver med sund fornuft vil få undersøgt sådan et hus ordenligt, inden man begiver sig ud i at købe det, mener Johnny Kent Knudsen.
Jan Dyhrberg Andersen (S), Jebjerg, stemte også imod købet af de to gamle huse.
- Jeg vil ikke være skadefro i forhold til det, der er kommet frem, og jeg mener også, at Skive Kommune skal bevare sin kulturarv. Men her er det gamle bindingsværkshus så ringe, at det ikke giver mening at sætte det i stand. Desuden har Skive Kommune ikke nogle, der har lyst til at bruge husene, hvis de bliver sat i stand. Samtidig har Hotel Skivehus brug for mere plads, og ejerne af hotellet er indstillet på at bevare palæbygningen. Jeg mener, Skive Kommune bør sælge ejendommen til Hotel Skivehus, siger Jan Dyhrberg Andersen.
Vælger et flertal i Skive Byråd, at Skive Kommune skal gennemføre istandsættelsen af husene, så bør de gøre det ordentligt. Det betyder, at bindingsværkshuset skal pilles ned, jorden pælefunderes, hvorefter huset genopføres. Dén løsning anslår Jan Dyhrberg Andersen kan komme at koste op mod 30 millioner kroner inklusive istandsættelse af palæbygningen.
Bente Østergaard (S), Roslev, var det tredje medlem af Skive Bryåd, der i december 2013 stemte imod, at Skive Kommune købte de to gamle huse.
Skive Byråd er ved at afklare, hvordan det skal forholde til til den store, uventede regning for istandsættelse af de gamle huse, købet kan kaste af sig.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland