Gå til hovedindhold
Lokalt

Andreas Bo i topform på Skive Theater

05-04-2017 KL. 08:05
Arkivfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Hvis man frygter at runde de 50 år, som toner sig frem som et stort og truende uhyre i horisonten, skal man opleve komikeren Andreas Bo i »Fifty-fifty«.
Han er i storform.
Hvis man vil more sig bedre end længe på en almindelig tirsdag aften skal man gøre det samme.
Andreas Bo kom netop tirsdag aften til Skive Theater med sit show, der handlede om at lade tilfældet råde - og alderens mere eller mindre velkomne velsignelser.
- Jeg tror på tilfældet, konstaterede Andreas Bo, hvis talent ellers ikke beror på tilfældigheder.
Han kan sin metier. Andreas Bo har før henrykket et bredt publikum af »nogle helt unge....og så nogen andre«, som han sagde, med glimrende shows.
Men »Fifty-fifty« udmærkede sig ved at være uhyre velkomponeret, satirisk uden at være ondt, under bæltestedet uden at være pinligt - og heldigvis ikke uden de parodier, som Andreas Bo om nogen mestrer.
En sang, der skulle markedsføre Skive havde således deltagelse af såvel Kim Larsen, Thomas Helmig og Peter Belli - og det var klassisk Andreas Bo, når han er allerbedst.
Det dybe vand vovede han sig også ud på med nogle refleksioner om religion. Faktisk forekom det i flere øjeblikke lettere håbløst, indtil han tog fat i Biblens ord om, at »en mand må ikke ligge med en mand, og en kvinde må ikke ligge med en kvinde«.
Latteren fik næsten stukken i loftet på teatersalen til at drysse et hvidt lag af støv, da Andreas Bo konstaterede:
- Havde vi overholdt den regel, havde vi hverken haft musicals eller kvindehåndbold!
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland