Gå til hovedindhold
Lokalt

Glad for støtte: Hus Forbi-sælger vender tilbage til Sønder Centret

19-04-2017 KL. 14:27
Hus Forbi-sælger Christian Wedderkopp Herløv vil igen sælge Hus forbi ved Sønder Centret i Skive. Han gætter på, at de mange sympati-erklæringer, han har fået, er afgørende for, at Sønder Centret trak forbuddet tilbage. Arkivfoto: Benjamin Christensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Hus Forbi-sælger Christian Wedderkopp Herløv er glad for, at han nu igen må sælge Hus forbi ved Sønder Centret i Skive.
- Det er meget fint. Jeg vil tage kontakt med Henrik Lindbjerg for at aftale nærmere, siger Christian Wedderkopp Herløv.
Forleden fik Christian Wedderkopp Herløv af ledelsen af centret at vide, at han ikke måtte sælge bladet ved eller i centret. Center-leder Henrik Lindbjerg oplyste, at ejerne af centret havde bedt om, at Hus Forbi-sælgere stoppede salg af bladet på ejendommen.
Formanden for selskabet, der ejer butiksdelen af Sønder Centret, Kristian Rahbek oplyste forrige tirsdag Skive Folkeblad, at ejerne ikke har noget imod, at Hus Forbi-sælgere sælger bladet ved Sønder Centret. De skal dog stå udenfor, men må gerne gå i ly i centeret under byger.
På Skive Folkeblads side på Facebook gav forbuddet mod Hus Forbi-sælgere ved og i Sønder Centret en storm af kritik.
Efter et møde i bestyrelsen for centerforeningen meddelte Henrik Lindbjerg tirsdag, at Hus Forbi-sælgere gerne må sælge bladet ved Sønder Centret, når blot de aftaler nærmere med ham.
Han har siden det nu ophævede forbud mod at sælge Hus Forbi ved Sønder Centret solgt bladet ved Rema 1000 i Nørregade i Skive. Han har fået masser af sympati fra kunder.
- Det er nok ikke for min eller andre Hus Forbi-sælgeres skyld, at de ophæver forbuddet. Det er nok nærmere for deres egen skyld, fordi Sønder Centret blev udsat for kritik af folk, der blandede sig, de gør det, vurderer Christian Wedderkopp Herløv.
Han vil fremover sælge Hus Forbi både ved Sønder Centret og ved Rema 1000 i Nørregade.
Christian Wedderkopp Herløv bor i Bedsted i Thy. Han tager tog til Skive for at sælge Hus Forbi, fordi salget i Skive er bedre end i Thy.
Hus Forbi er et blad, der sælges af hjemløse og andre socialt udsatte.
LÆS MERE: Overvældende støtte til uønsket Hus Forbi-sælger
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland