Gå til hovedindhold
Debat

Renovering af bindingsværkshus

20-04-2017 KL. 15:32
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Vedr. renovering af bindingsværkshus ved Skive Å. OK - renovering af det gamle hus er i orden, men bevar dog »jordforbindelsen«.
Med 40 år som konsulent i den byggetekniske branche er det svært at se, at man kan bruge så mange penge på så lidt. Set lidt firkantet er det jo bare et ca. 80 til 100 kvadratmeter (i hver plan) bindingsværkshus, der skal stabiliseres / have ny sokkel, renoveres på facader og tag samt indvendige forbedringer.
Herregud, kære politikere, det er jo ikke raketvidenskab og ej heller Sallingsundbroen, der skal renoveres.
Blot et lille hus i Skive, omend gammelt, der skal behandles nænsomt, stryges lidt med hårene af jordnære folk, der har forstand på dette.
Lad dog være med at tale et så lille projekt op i et luftlag, hvor det, efter min mening, slet slet ikke hører hjemme.
Taler man renoverings-kvadratmeterpriser, kommer disse nok ikke meget over, hvad et nybygget parcelhus koster pr. kvadratmeter (med badeværelser, køkken, gulvvarme, højisoleret, ventilationsanlæg mv.).
Kære politikere, stik fingeren i jorden, pust ud og lad være med at gå over åen efter vand, den er lige ved siden af.
Brug dog den viden og kompetence, der allerede eksisterer i lokalområdet.
Annuller den verserende sag og start på en frisk (til dato virker det rodet). Lav evt. en omvendt licitation og se, hvad I vi kan få for 5 millioner kr. Indbyd to lokale entreprenører og en udefra, så kan det hele stå færdigt i år.
Indlægget fra entreprenør Kaj Ove Madsen i Skive Folkeblads lørdagsudgave er ganske fornuftigt og jordbundent.
Spørg dog, og lad være med at tro, at naboens græs altid er mest grøn. Ville I også bruge så mange penge, hvis det var jeres egne?
Jeg er også af den overbevisning, at det kan gøres meget billigere end tidligere nævnt og påpeget.
Husk på, det er ikke første gang, ej heller her i byen, der skal laves forbedret fundering af eksisterende bygninger.
Håber, der findes en fornuftig og jordbunden løsning til gavn for Skives historie og borgernes pengepung. Det er, alt andet lige, borgernes penge, I vil bruge og ikke jeres egne.

Venlig hilsen
Børge Hansen,
Strandvejen 5a,
7800 Skive
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland