Gå til hovedindhold
Sport

Oprykningen smidt på gulvet

20-04-2017 KL. 20:37
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Ni en halv tå var med i Håndboldligaen, da Skive fH’s herrer torsdag aften førte 19-14 med et kvarter tilbage af den anden opspilskamp mod TM Tønder.
Men på helt ufattelig vis lykkedes det ikke skibonitterne at score, før Dennis Albæk reducerede i sidste sekund. Et helt ufatteligt kollaps med ingen mål i 15 minutter - og pludselig slog sønderjyderne tilbage og vandt 22-20.
Dermed skal der en tredje kamp til i Tønder søndag eftermiddag. Og det bliver altså med et hold skibonitter, som på to et halvt døgn skal have samling på sig selv - en opgave, som på ingen måde bliver let i lyset af det, som ikke kan betegnes på anden måde end en fiasko.
I tre kvarter fungerede alt ellers perfekt. Men da Tønder gik over til at spille med syv mand i angrebet og samtidig gik frem i 5-1 i forsvaret, fulgte fejl på fejl hos hjemmeholdet.
De 15 minutters skrækhåndbold truer med at udvikle sig til det sorteste kapitel i klubbens historie. Ikke fordi man ikke kan tåle ikke at rykke op - men fordi man gik i brædderne med Ligaen i hænderne.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland