Gå til hovedindhold
Debat

Skivehus

25-04-2017 KL. 12:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det har været interessant at følge debatten om Skivehus i den seneste tid. Men dog også lidt trættende. Debatten har kørt længe.
I september 2010 ønskede et flertal i Skive Byråd at give de daværende ejere lov til at rive de gamle bygninger ned. Dengang var der faktisk ikke mange reaktioner på sagen, og jeg forsøgte i al beskedenhed at få en debat i gang. Mit læserbrev her i avisen fastholdt pointen, som af så mange er blevet gentaget, at vi har med byens udgangspunkt at gøre. Fredningen af bygningen blev ophævet, fordi den i så mange år var blevet forsømt ved respektløse ændringer, der viste, at ejerne ikke kunne overskue at tage hånd om ejerskabet af en historisk bygning. Min beklagelse dengang over denne eklatante forbrydelse fra både myndigheder og ejers side kan jeg kun gentage endnu en gang.
Jeg beklagede dengang - som mange nu - at man overvejer en nedrivning. Det blev også forhindret - ved at Det Radikale Venstre dengang stillede som et ultimatum i byrådet, at der skulle sættes penge af til at købe og bevare bygningerne.
Nu foreslår Knud Bjerre, at kun den gamle kælder bevares med et glashus bygget ovenpå som udstillingsrum. Jeg kunne umiddelbart have sympati for kun at bevare kælderen, da det jo fortsat er noget usikkert, hvad en restaurering kommer til at koste, og ligeledes taget de mange forandringer i bindingsværksbygningen i betragtning. Man kunne også være fristet af en besparelse, der måske ville kunne bruges til en mere seriøs udbygning af udstillingsfaciliteterne ved museerne i Skive.
Når det er sagt, står der en bygning fra 1719, som sandsynligvis kan bevares for færre midler end de umiddelbart beregnede - og måske kunne man også lade dele af restaureringen foregå som et kommunal støtteprojekt, hvor bygningsuddannelserne, produktionsskolen eller lignende kunne deltage. Problemet er måske snarere hotellet.
Jeg havde gerne set, at hotellet helt flyttede væk fra stedet, idet det jo er hotelbygningen (uanset det nye udseende), der er et problem på stedet.
Skive Kommune burde have tilbudt en hel ny grund til et helt nyt mere roligt beliggende hotel (folk sover jo også sådan et sted!), hvor der er plads til udvidelser og parkering. Det kunne meget vel have været et andet sted langs Skive Å (for eksempel der hvor den tåbeligt placerede Lidl-butik ligger).
Endnu en gang er der taget forkerte beslutninger i Skive. Beslutninger som i bund og grund handler om det, jeg til gengæld er ganske enig med Knud Bjerre i, og som har gjort sig gældende i mange år - også i den tid Bjerre selv sad i byrådet - at byrådspolitikerne ikke rigtigt tør udstikke nogle helhedsplaner for byens udvikling i centrum.Jeg fandt et andet af mine egne læserbreve tilbage fra november 2003 om »ilfældighedens politik« i Skive. Emnet var den gang lidt det samme. Man bliver lidt træt …

Preben Kjærulff,
Frugthaven 67,
7800 Skive
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland