Gå til hovedindhold
Lokalt

Forsøgte at stikke af fra politiet: Havde købt fire uger gammel hundehvalp

22-05-2017 KL. 11:27
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
En mistænkelig, forulykket bil førte til, at politiet natten til mandag kom på sporet af en sag, hvor en cirka fire uger gammel hundehvalp tilsyneladende er solgt ulovligt og alt for tidligt.
Normalt må man ikke sælge en hundehvalp, før den er otte uger gammel.
Natten til mandag kom en politipatrulje på sporet af en mistænkelig, mørk Ford Focus på Ny Viborgvej uden for Skive.
Bilen forsøgte flere gange at stikke af fra politiet, der ville have den standset.
Politiet fandt tilsidst bilen, hvor den var kørt fast i grøften.
I nærheden af bilen fandt politiet tre mænd - alle i 20’erne - der blev anholdt, men i dag løslades.
Mændene er fra henholdsvis Nyborg, Egå og Aarhus C. En af dem har en 27-årig kæreste på Skive-egnen, ifølge politiets oplysninger.
I bilen fandt politiet 1,5 gram hash, samt en dolk.
- Cirka 200 meter fra den forulykkede bil finder vi en hundehvalp af en kamphunderace, fortæller politikommissær Lars Mikkelsen.
Politiet har af sagkundskaben fået en vurdering på hvalpens alder til kun at være cirka fire uger.
I første omgang blev hvalpen indbragt til dyreinternatet i Balling.
Siden har politiet opsporet, hvor hunden kommer fra og bragt den tilbage hertil.
- Så samler vi op på, hvad der er sket. Vi undersøger, om den hund er solgt for tidligt, siger Lars Mikkelsen.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland