Gå til hovedindhold
Lokalt

Værtshus-ejer: Anmeldelse af masseslagsmål var falsk

24-05-2017 KL. 13:48
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Indehaver af Midtskiws i Torvegade 5 i Skive Mogens Jensen er ked af, at hans værtshus i gårsdagens udgave af Skive Folkeblad er blevet sat i forbindelse med ballade, som angiveligt skulle være sket i området uden for værtshuset ved 2.30-tiden natten til søndag.
Her blev politiet kaldt ud med en anmeldelse om, at 8-10 personer skulle være røget i totterne på hinanden.
Ifølge politiets døgnrapport var parterne tilsyneladende gået hver til sit, da politiet nåede frem.
Men Mogens Jensen tvivler stærkt på, at der overhovedet har været et slagsmål nær Midtskiws.
- Jeg har talt med personalet. Jeg har talt med gæster, som var der på det tidspunkt. Der har intet været, siger Mogens Jensen, der har kigget materiale grundigt igennem fra værtshusets mange overvågningskameraer.
- Vi har kameraer alle steder nu. Og der er ingen antydning af, at der er sket noget, siger værtshusejeren.
- Jeg vil mene, at anmeldelsen til politiet er falsk, siger Mogens Jensen, som tror, at der muligvis kan have været to parter oppe at skændes, og så er det blevet overdrevet og endt som en anmeldelse om 8-10 personer i gadeuorden.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland