Gå til hovedindhold
Sport

Femte udfordring er 1000 km i Italien

03-06-2017 KL. 23:35
En knap 80 km tur langs Gendarm-stien ved den dansk-tyske grænse har været en af Henning Bechmanns mange træningsture for at være klar til sommerens udfordring. Privatfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Stoholm-løber Henning Bechmann har gjort det til en fast tradition, at han hver sommer sætter sig selv en ekstraordinær løbeudfordring.
Det gælder også i sommeren 2017, og rent faktisk er det i næste uge, at han tager af sted på sin hidtil længste »sommertur«.
Den foregår i år i Italien, og ruten er på hele 1006 km, som 50-årige Bechmann forventer at dele op i ture á ca. 60 km dagligt.
Han sætter gang på 1. etape tirsdag.
Hans projekt hedder »Filuran Via Francigena trail tour 2017« - »Filuren« er i den sammenhæng Bechmann selv.
- Det hele foregår med start på landegrænsen mellem Schweiz og Italien ved bjergpasset Great St. Bernard Pass i 2.473 meters højde, og derfra forløber ruten blandt andet ud mod havet og gennem Toscana med mål i Rom.
- Rent temperaturmæssigt bliver det en udfordring, for jeg forventer faktisk, at starten vil foregå i sne og kulde - og senere, så er det altså massiv varme, der venter på mig - og det glæder jeg mig til, erkender Bechmann, der har det godt med høje løbe-temperaturer.
- Distancen er oplyst til 1.006 km, men ruten deler sig rigtig mange gange, så nøjagtig antal km uvist - men jeg planlægger at tilbagelægge omkring 60 km dagligt, lig 17 løbedage, hvis alt går vel, men altså megen usikkerhed på så lang og krævende en tour - men ingen tvivl om, at jeg glæder mig - jeg håber på en vel-markeret rute og altså også varme, men en rute, hvor jeg ikke skal bruge ressourcer på at finde vej, som det var tilfældet i Norge sidste år, siger han.
Afgang mandag
Mandag er der afgang fra Stoholm - en flyvetur til Geneve er første step, dernæst et schweizisk tog og til slut en postbus til selve passet.
- Jeg er helt alene, jeg har ingen aftaler, og når jeg når frem, så tager jeg flyveren hjem fra Rom, siger Henning Bechmann, der er klar over, at det er langt den længste sommertur, han endnu har udsat sig selv for - til gengæld glæder han sig over, at det er lykkedes at skære i mængden af nødvendige bagage, således at han denne gang løber med 3,5 kilo - mod tidligere 4.
- Der er kun at tage det en dag ad gangen, og så håber jeg, at krop og ben vil være med til de mange »dagsmarcher« - jeg er i alt fald i god form, slår han fast.
Hvis alt går vel, så er der lagt op til, at der skal kobles en sjette tur på i 2018 - men traditionen tro ønsker Henning Bechmann på nuværende tidspunkt ikke at lufte sine tanker om næste projekt.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland