Gå til hovedindhold
Debat

Grethe Breum

06-06-2017 KL. 11:29
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Lad være med at svare Grethe Breum. Sådan har det lydt fra venner og bekendte, hver gang du har svinet mig til i læserbreve som lokalpolitiker. Også denne gang har jeg hørt det samme, op til flere gange.
Jo, jo vi lokalpolitikere skal tåle meget mere end andre borgere, fra en som f. eks Grethe Breum. Det har flere med hende sagt eller skrevet. Det gælder bl.a. Leo B. Rasmussen og Johan Nielsen. Så er det sikkert også rigtigt.
Grethe Breum, lige meget og hvor ofte du sviner mig til, så får du mig aldrig til, at give dig de personlige oplysninger, du så ofte har henvendt dig til mig om.
I starten afviste jeg dig meget pænt, men når det går over til chikane fra din side, ja så reagerede jeg til slut anderledes, ved f.eks. at afbryde telefonsamtalerne.
Skulle du på et tidspunkt få brug for en advokat, der skulle forsvare dig i ytringsfrihedens navn, så har du jo sikkert en forening i ryggen, der vil samle penge ind til dig. Så fortsæt du endelig Grethe Breum. Men de personlige oplysninger får du som sagt aldrig.
Alle de mennesker, der i omkring 30 år har henvendt sig til mig som politiker om et kommunalt problem, er jeg sikker på vil sige, at jeg har behandlet dem ordentlig og som aftalt.

De bedste hilsner
Erik Mortensen,
medlem af Skive Byråd,
Kybehuse 153, Vile,
7870 Roslev
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland