Gå til hovedindhold
Debat

Når retfærdighed bliver en hån

09-06-2017 KL. 11:33
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
For nylig valgte Højesteret, at fire rumænske statsborgere, som alle var blevet idømt fængselsstraffe i Rumænien, men som opholdt sig i Danmark, ikke må udsendes til afsoning i deres hjemland.
En fuldstændig vanvittig dom, der har grobund i en dom fra Menneskerettighedsdomstolen. Her blev det fastslået, at det er et brud på menneskerettighederne og Menneskerettighedskonventionen, hvis indsatte ikke kan garanteres minimum tre kvadratmeter i ’personlig rum’.
Den rumænske kriminalforsorg garanterede ellers for deres ret til privatliv og rimelig levestandard, men en opmåling af pladsen i rumænske fængsler viste, at der »kun« var 2,66 kvadratmeter til hver indsat i visse fængsler. Derfor er det krænkende og et brud på disse menneskers menneskerettigheder at sende dem hjem til afsoning.
Det er helt absurd, at kriminelle skal tilgodeses af forældede konventioner. Hvis de rumænske myndigheder garanterer for de kriminelles ophold, så skal Danmark selvfølgelig være samarbejdsvillige.
Endnu mere absurd er det, at vuggestuebørn, ifølge bygningsreglementet udsendt af Børne- og Socialministeriet, kun har krav for tre kvadratmeter gulvplads, og børnehavebørn kun to kvadratmeter - med andre ord - de kriminelle har rettens ord på, at de skal have bedre vilkår end dem, vi byder vores børn.
Vi er i sandhed til grin.

Anders Vistisen,
gruppeformand for
Dansk Folkeparti
i Europaparlamentet,
Bøgevænget 2c,
7400 Herning
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland