Gå til hovedindhold
Sport

Manglende skiltning gjorde det svært at finde den rigtige vej

13-06-2017 KL. 13:25
Her er symbolet på ruten, men dem var der alt for få af mandag, og Henning Bechmann spildte både tid og kræfter på at lede. Privatfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Mandagens etape for ekstremløber Henning Bechmann blev ingen »dans på roser«.
Manglende skiltning betød konstante problemer med at »finde vej« og sur og ærgerlig var Stoholm-løberen ved dagens afslutning på, det, der var syvende etape.
- Udfordringen skal være at komme langt, at presse kroppen. Det skal ikke være at finde vej og skiltning - og det har jeg simpelthen brugt for megen tid på.
- Omgivelserne var sådan set fine nok i dag, men skiltningen kan man ikke klage over. Den var der nemlig ikke!
Den var der nogle få steder, men ikke engang nok til at sige sparsom. Den var ikke eksisterende. Har du ikke kort, guidebog eller adgang til Google Maps, var du på den.
Siger Bechmann, der »kun« nåede godt 54 km - 10 færre, end ønsket og håbet.
- Står i et vejkryds. Altså 4 veje stikker væk fra krydset. Skiltningen var her ikke mangelfuld. Der var nemlig skiltning 2 forskellige retninger. Med 20 meters mellemrum! Jeg hapsede guidebogen. Krydset var slet ikke beskrevet i den. En kvinde kørte forbi på cykel. Hun var ikke sikker, men kunne godt se problematikken og kørte igen.
Efter 2 minutter kom hun igen, og jeg stod stadig og bandede indeni mig selv, for jeg synes, det er pisse useriøst!
Hun havde været på den spanske camino for et par år siden og vidste godt, hvor træls sådan en situation er. Jeg oplyste om de byer, jeg forventede at komme til senere og derved havde hun et klokkeklart svar. Hun var sgu en skat!
Tænk sig alligevel at køre tilbage igen. Tak for det!
Jeg bliver sgu sur over sådan noget sjusk. Den øvrige rute har ellers været enten okay til helt fin. Håber det bare er i dag.
Der er begyndt at dukke bjerge op igen og har en formodning om, at de kommer tæt på i morgen. Ikke værst!
Bechmann er nu nået godt 450 km ud af de i alt godt 1000, som turen er planlagt til.´Filuran Via Francigena trail går fra Italiens nordlige grænse mod Schweiz og ned til Rom.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland