Gå til hovedindhold
Lokalt

Balling-firma fejret i Odense: Kåret til »Årets Virksomhed« i hele landet

18-06-2017 KL. 08:44
Per T. Nielsen, der var ledsaget af sin hustru Rita Høegh, modtog prisen på vegne af N.C. Nielsen A/S.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Der var fornem hæder til en lokal virksomhed, da arbejdsgiver- og brancheforeningen Arbejdsgiverne lørdag holdt sin årlige generalforsamling i Odense.
N.C. Nielsen A/S fra Balling blev kåret til »Årets Virksomhed« af den landsdækkende arbejdsgiverorganisation.
Fra at være begyndt som en landsbysmedje for mere end 70 år siden er N.C. Nielsen A/S i dag landets største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med en årlig omsætning på ca. 650 millioner kroner og godt 225 medarbejdere.
Arbejdsgiverne fremhæver, at det er en position, der er opnået ved et konstant sats på høj kvalitet i både produkter og service.
N.C. Nielsen er senest begyndt at udvikle af litium-ION-batterier til el-gaffeltruck og andet kørende materiel.
Ved overrækkelsen af prisen betegnede Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, N.C. Nielsen som et mønstereksempel på en virksomhed, der begynder i det små og vokser sig stor, fordi der er både evner og vilje.
N.C. Nielsen ejes og ledes i dag af stifterens to sønner, Poul B. Nielsen og Per T. Nielsen som henholdsvis administrerende direktør og teknisk direktør.
Det var sidstnævnte, der på virksomhedens vegne modtog Arbejdsgivernes Erhvervspris i Odenses nye musikhus, Odeon.
- Jeres far og virksomhedens grundlægger er i N. C. Nielsens profilbrochure citeret for følgende ’Viljen til at ville, giver evnen til at kunne’. Han kunne jo ikke have sagt det bedre, og der er vist ingen, der er i tvivl om, at der lykkes ganske godt for jer, understregede Fleming Frederiksen, da han overrakte blomster og diplom til Per T.
Nielsen, der var ledsaget af sin hustru Rita Høegh.
Foruden N.C. Nielsen A/S med adresser i Balling og Karlslunde på Sjælland omfatter koncernen Scantruck A/S med afdelinger i Skive, Ringsted og Stockholm samt selskabet AGV Scandinavia, der udvikler selvkørende trucks
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland