Gå til hovedindhold
Debat

Hjemmeplejen Limfjord

28-06-2017 KL. 12:56
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Med udgangspunkt i læserbrev onsdag den 21. juni fra Karin Nielsen, Hjemmeplejen Limfjord, har jeg som medlem af Social- og ældreudvalget i Skive Kommune følgende kommentar:
Det er min klare opfattelse, at Hjemmeplejen Limfjord har krav på at fortsætte, indtil voldgiften har talt, sådan læser jeg kontrakten. Det er ikke noget nyt for mig.
Jeg har flere gange på udvalgsmøder fremkommet med samme holdning.
Jeg håber ikke, at Skive Kommune ad snørklede juridiske veje eller juridiske spidsfindigheder prøver at slippe for det. Eller man kunne forstille sig, at kommunen »lovligt« vil prøve at køre en modstander ned, rent økonomisk. Ved f.eks. at komme med store økonomiske forslag om hvordan voldgiften skal foregå.
Med denne udmelding frasiger jeg ikke min deltagelse i udvalgets medvirken, da beslutningen om at stoppe samarbejdet med Hjemmeplejen Limfjorden blev taget. Men jeg forlanger bare, at Hjemmeplejen Limfjorden får en retfærdig behandling, det fornemmer jeg er ved at skride.
Jeg vil heller ikke undlade at fortælle, at efter udvalgets beslutning er jeg kommet i besiddelse af oplysninger, der i den grad for mig sætter spørgsmålstegn ved det retfærdige i den beslutning, der er truffet. Disse oplysninger har jeg også sagt på udvalgsmøder.
Det er ikke oplysninger, jeg har fået gennem Skive Kommune, men af tredjemand, som simpelthen ikke forstår, hvordan det i den grad kan lade sig gøre, at man fakturerer så meget forkert, at det skulle ende med en opsigelse af kontrakten.
For som vedkommende sagde, er der fejl, så kan det lige så meget skyldes Skive Kommune. Vedkommende nævnte f.eks. langsommelig visitering, som kunne være en årsag.
Men under alle omstændigheder så kører voldgiften og behandl nu en samarbejdspartner ordentlig. Og husk, det er jo ikke kvaliteten af det arbejde, der er udført, som er årsag til, der nu kører en voldgiftsag.

De bedste hilsner
Erik Mortensen,
medlem af Social- og
ældreudvalget
i Skive Kommune,
Kybehuse 153,
Vile,
7870 Roslev
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland