Gå til hovedindhold
Debat

Megaflot gået af Fur Rundt

13-07-2017 KL. 11:02
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Med årets Fur Rundt 2017 meget flot og stilfuldt afviklet, skal der hermed lyde en stor tak for den fantastiske oplevelse, det var at deltage for 29. gang på Fur Rundt.
Det var en særdeles flot rute i naturen rundt omkring på Fur, som der blev serveret for os. Ved startstedet oplyste de flinke hjælpere, at ruten gav sig selv, idet vi blot skulle huske at have vandet til venstre for os. De få steder der evt. kunne være tvivl om i hvilken retning vi skulle vandre, var ruten perfekt mærket af.
Starten gik lørdag morgen fra Fur Havn, hvor man også kunne købe kaffe og rundstykker. Allerede fra morgenstunden var mange mødt op for at vandre og der var en god og hyggelig stemning blandt de forventningsfulde deltagere.
Fur Rundt vandingen er en mega hyggelig tradition, hvor folk fra hele landet kommer for at deltage i turen rundt om Fur. Der var ca. 1000 betalende deltagere samt en del gratister i Fur Rundt, som var friske på de fysiske udfordringer.
Vejret og stemningen var helt i top blandt de mange glade vandrer. Turen rundt er på ca. 24 km og på vejen rundt er der opstillet tre boder, der sælger vådt og tørt til de mange trængende vandrer.
Hele dagen var der liv på havnen i de forskellige boder og om eftermiddagen var der folkemusik, som kunne nydes, når turen var vel gennemført. Aftenen sluttede af med fest og vablebal i teltet.
Jeg glæder mig til at få mulighed for at deltage i Fur Rundt i årene fremover og dermed få store naturmæssige oplevelser m.v. på den mega smukke ø i Limfjorden. Specielt glæder jeg mig til at deltage for 30. gang ved 50 års jubilæet til næste år - den 2. lørdag i juli måned, lørdag den 14. juli 2018.
Tak for mange gode og positive oplevelser på Fur Rundt gennem årenes forløb, tak til Fur Camping samt mange andre for deres altid gode og positive væremåde, når vi kommer til Fur.
Tusind tak for en mega stor oplevelse på Fur - det var mega flot gået af Fur Rundt.
Med venlig hilsen
Karl Højhus Jeppesen,
Elme Alle 3C,
6933 Kibæk
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland