Gå til hovedindhold
Debat

Politisk autosvar

14-07-2017 KL. 11:18
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Når Andreas Steenberg i mandagens udgave af Skive Folkeblad giver mig svar angående udvidelse af Rute 34, så minder det mest af alt om et forventeligt autosvar.
Ansvaret for at der ikke sker noget, placeres hos modparten, her altså den Venstre-ledede regering. Men jeg mindes at Steenberg fik æren for at have fået daværende transportminister Magnus Heunicke (S) til at besigtige Rute 34 i marts 2014.
Ministeren udtalte, at her var et stort behov for udvidelse, men hvem sad på sine hænder her? Det var den forrige regering, hvor De Radikale også sad med. Så jeg køber ikke den med, at det er den nuværende regering som skal bære ansvaret for, at der ikke er sket mere.
Nuvel, vi får en omfartsvej ved Haderup, men for at det virkelig skal give glæde for Skiveegnen og videre mod nordvest, så kræver det en udvidelse af hele strækningen Skive-Herning. I min optik så må der også være meget infrastruktur for pengene ved at lave en opgradering af Rute 34.
Den nuværende regering har lige varslet en ekstra bevilling på 22 mia. kr. til vejnettet i 2025-planen. Jeg håber virkelig, at Steenberg vil arbejde for, at der så endelig sker en udvidelse af strækningen. Ifølge planen er en ny hærvejsstrækning tiltænkt midler. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor Steenberg ønsker en undersøgelse af muligheder for en direkte motorvejsstrækning fra Viborg til Silkeborg. I min optik spild af gode skattekroner.
Lad mig opfordre til, at vores områdes folketingspolitikere finder sammen om en model, så tilfældighederne ikke fortsat får lov at råde på området. Jeg gentager også gerne, at jeg ser positivt på en ny hærvejsmotorvej, såfremt den vil gå vest om Viborg. Den vil således være til større glæde for det motorvejsløse nordvest.

God sommer
Karsten Villadsen,
byrådskandidat (V),
Frilandsvej 60,
7860 Spøttrup
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland