Gå til hovedindhold
Lokalt

Politiet advarer: Lokale drenge leger livsfarlig leg

08-08-2017 KL. 13:14
En helt ung dreng har lagt sig på Viborgvej i Højslev, mens to andre står på hver side af vejen. Foto: Line Thorsager Christensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det var en noget overrasket og chokeret Line Thorsager Christensen fra Højslev, der for nylig opdagede, hvordan helt unge drenge var i gang med en farlig leg midt på Viborgvej i Højslev, hvor der kører mange biler, busser og lastbiler.
Hun havde hørt, at der var blevet råbt noget til hendes egne drenge, der legede ude i haven, og hun gik ud i haven for at se, hvad det handlede om.
- Jeg fik øje på de tre drenge ude på vejen, og den ene lå ned på vejen og ventede på, at der kom en bil. Den samme dreng stod på et tidspunkt mellem chikanerne og løb først til siden, da bilen kom helt tæt på, fortæller Line Thorsager Christensen.
Hun tog et billede af legen og lagde det op på en lokal Facebook-gruppe, hvor hun samtidig appellerede forældrene til at tage en snak med deres drenge.
- Jeg tænker, at den leg nemt kan gå galt, så derfor gælder det om at få den stoppet, siger Line Thorsager Christensen.
Episoden fra Højslev blev ikke anmeldt til politiet, men hos lokalpolitiet i Skive har politikommissær Lars Mikkelsen hørt om fænomenet, men det er ikke noget, han vurderer, der er særlig udbredt i lokalområdet.
- Det er ikke noget, vi hører om, men jeg kan huske, at det har været oppe at vende på et tidspunkt, og vi vil kraftigt fraråde den slags lege, lyder det fra Lars Mikkelsen.
Line Thorsager Christensen understreger, at hun kun har set legen blive praktiseret den ene gang.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland