Gå til hovedindhold
Lokalt

Kampen om gelænderet: Højen er slet ikke Bette Jenses

11-08-2017 KL. 15:02
Billedet her stammer fra udgravningen af den oprindelige Bette Jens’ Hyw på Fur. Man fandt kun sten i den overpløjede høj - blandt andet disse, der var en del af den ring af sten, der blev sat, da gravhøjen skulle laves. Foto: Moesgaard Museum
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Bette Jens’ Hyw på Fur er slet ikke Bette Jens’ Hyw. Det er en bunke jord, fordi Bette Jens’ Hyw blev pløjet væk for mange år siden.
Sådan lyder et rygte fra Fur om den høj, Kulturstyrelsen igen kræver et gelænder fjernet fra. Det er folk på Fur ikke tilfredse med. De satte for en måneds tid siden et nyt gelænder på trappen op på højen op, så folk sikkert kan gå op på højen og nyde udsigten over Fur.
Hvis højen ikke er en gravhøj, men kun en bunke jord, er der ingen grund til, at Kulturstyrelsen farer frem og kræver gelænderet på højen fjernet, lyder et argument.
Det ér faktisk ikke den ægte Bette Jens’ Hyw, folk besøger på Fur. Men det ér en ægte gravhøj - en af de tre, der udgør Stendal Høje på Fur. Det oplyser arkæolog og Fur-guide John Bertelsen, Fur.
- Bette Jens’ Hyw blev gravet ud i 1962 af Moesgaard Museum. Det skete i et flot samarbejde mellem museet og Skamol, fortæller John Bertelsen.
Virksomheden Skamol skulle bruge det jord, som Bette Jens’ gravhøj stod på, til udvinding af moler, og det fik man tilladelse til mod, at Moesgaard Museum foretog en udgravning af højen, der var pløjet ned.
Rester af ring
Det bekræfter arkæolog og museumsinspektør Jens Jeppesen, Moesgaard Museum, der har skaffet Skive Folkeblad udgravningsrapporten og billeder fra udgravningen af den overpløjede Bette Jens’ Hyw.
Jens Jeppesen ved mere end de fleste om den gamle Bette Jens’ Hyw - han er nemlig født og opvokset på Fur, og han husker udgravningen af Bette Jens’ Hyw.
Bette Jens’ Hyw blev udgravet under ledelse af H. Hellmuth Andersen fra Moesgaard Museum mellem 15. og 30.oktober 1962. Han havde blandt andre fire mænd fra Fur til at hjælpe med at udgrave den overpløjede gravhøj: Søren Christensen og Eskild Eskildsen fra Debel samt Aksel Christensen og Thor Christensen fra Hvirp.
De fandt stort set ingen spor efter en grav i gravhøjen. Men der var rester af den ring af sten, der dannede basis for gravhøjen, da den blev rejst. Heraf konkludrede H. Hellmuth Andersen, at foden af højen havde en diameter på cirka 16 meter.
fine folk
Man kan godt finde velbevarede knogler, hår, tøj, kister af udhulet egetræ og andet forgængeligt i en gravhøj. Det kan ske, fordi der ved en kemisk proces i gravhøjen kan dannes en kappe af såkaldt al omkring den døde. Hvis den bliver brudt for eksempel af gravrøvere, vil nedbrydning fortsætte.
- Så snart al brydes, vil der komme ilt til, og så begynder nedbrydningen, fortæller Jens Jeppesen.
Da der ingen værdier - for eksempel smykker eller våben - blev fundet i den oprindelige Bette Jens’ Hyw, har gravrøvere formentlig været på spil.
- Den høje beliggenhed af højen kan tyde på, at det var en fra samfundets elite, der var begravet i højen. Det samme gør sig gældende for de, der blev begravet i de høje, der udgør Stendal Høje på Fur, fortæller Jens Jeppesen.
I en af de tre høje, der udgør Stendal Høje, er der en sænkning, der kan tyde på, at gravrøvere også har været inde i den høj.
Det er ikke kun smykker, våben og andre ting, den døde fik med sig i graven, som gravrøvere tog for sig af. Sten i gravhøje kunne også bruges.
- Mange gravhøje blev plyndret for sten, da man op gennem 1800-tallet anlagde jernbaner og havde brug for sten til det arbejde, forklarer John Bertelsen.
Det er uvist, hvem Bette Jens var. Det kan have været en mand, der ejede jorden, højen lå på. Navnet Bette Jens’ Hyw ses første gang i 1550’erne. Og den høj, man nu kalder Bette Jens’ Hyw, er altså slet ikke »den rigtige« Bette Jens’ Hyw, som ikke længere findes.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland